Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Bank Kargoshaei m.fl. mod Rådet
(Sag T-8/11)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – berettiget forventning – fornyet gennemgang af de vedtagne restriktive foranstaltninger – urigtigt skøn – ligebehandling – retsgrundlag – væsentlige formkrav – proportionalitet – ejendomsret«
1. Retslig procedure – retsakter, som under sagens forløb ophæver og erstatter de anfægtede retsakter – anmodningen om tilpasning af påstanden om annullation fremsat under sagen – frist for fremsættelse af en sådan anmodning – begyndelsestidspunkt – datoen for meddelelse af den nye retsakt til den berørte (art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets afgørelse 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 1245/2011 og nr. 267/2012) (jf. præmis 38 og 40-42)
2. Retslig procedure – afgørelse, som under sagens forløb erstatter den anfægtede afgørelse, der i mellemtiden er tilbagekaldt – antagelse til realitetsbehandling af nye påstande – grænser – hypotetiske retsakter, der endnu ikke er vedtaget (jf. præmis 47)
3. EU-ret – grundlæggende rettigheder – personelt anvendelsesområde – juridiske personer, der udgør organer under en tredjestat – omfattet – tredjestatens ansvar for overholdelse af grundlæggende rettigheder på sit eget område – ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47) (jf. præmis 51, 53, 55 og 58)
4. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele den berørte begrundelsen samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en for vedkommende bebyrdende retsakt – grænser – Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller opfyldelsen af deres internationale forpligtelser – ret til aktindsigt betinget af en begæring herom til Rådet (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 62-64, 67, 68, 82, 83 og 89)
5. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele de omstændigheder, der lægges den berørte til last, samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en bebyrdende retsakt (jf. præmis 69)
6. EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – ret til en forudgående formel høring – foreligger ikke (Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 96)
7. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – fordeling af bevisbyrden – afgørelse, der er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, som ikke kan kommunikeres til Unionens retsinstanser – ikke tilladt (Rådets afgørelse 2010/644/FUSP og 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 423/2007, nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 113, 114, 116 og 117)
8. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – rækkevidde – midler og ressourcer tilhørende et institut, som er etableret i en tredjestat – ikke omfattet – grænser – midler, der indgår i erhvervsmæssige transaktioner, der helt eller delvist gennemføres i Unionen (Rådets forordning nr. 423/2007, art. 18, nr. 961/2010, art. 39, og nr. 267/2012, art. 49) (jf. præmis 125-127)
9. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – valg af hjemmel – hjemmel i artikel 215 TEUF snarere end i artikel 75 TEUF (art. 75 TEUF og 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/644/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010) (jf. præmis 154-157 og 160-168)
10. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – valg af hjemmel – foranstaltninger, der går ud over de foranstaltninger, der er vedtaget af FN’s sikkerhedsråd – ingen betydning – ingen tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (art. 29 TEU; art. 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP) (jf. præmis 163 og 175-177)
11. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – afgørelse vedtaget inden for rammerne af EU-traktaten – pligt for Rådet til at vedtage restriktive gennemførelsesforanstaltninger – foreligger ikke (art. 29 TEU; art. 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010) (jf. præmis 186, 187 og 190)
Angående
| Dels påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), dels en påstand om annullation af enhver fremtidig forordning eller afgørelse, der supplerer eller ændrer en af de anfægtede retsakter, og som er i kraft på datoen for afslutningen af den mundtlige forhandling. |
Konklusion
1) | | Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
2) | | Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Bank Kargoshaei, Bank Melli Iran Investment Company, Bank Melli Iran Printing and Publishing Company, Cement Investment & Development Co., Mazandaran Cement Companys, Melli Agro-chemical Company og Shomal Cement Co. har afholdt. |
3) | | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |