Language of document :

Appel iværksat den 29. juli 2021 af Land Rheinland-Pfalz til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 19. maj 2021 i sag T-218/18, Deutsche Lufthansa AG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-466/21 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Land Rheinland-Pfalz (ved advocaat R. van der Hout og Rechtsanwalt C. Wagner)

De andre parter i appelsagen: Deutsche Lufthansa AG, Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 19. maj 2021 i sag T-218/18, Deutsche Lufthansa mod Kommissionen, ophæves, og Kommissionen frifindes.

Deutsche Lufthansa AG tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er støttet på fem anbringender:

Første appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den lagde til grund, at Deutsche Lufthansa AG (herefter »DLH«) havde søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF. Retten lagde urigtigt til grund, at DLH er en interesseret part som omhandlet i artikel 1, litra h), og artikel 24 i forordning (EU) 2015/1589 1 og i forbindelse med søgsmålet gjorde gældende, at selskabets proceduremæssige rettigheder var tilsidesat. Desuden angav Retten ikke en tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse vedrørende søgsmålskompetencen med hensyn til de relevante aspekter.

Andet appelanbringende: Retten støttede retligt ukorrekt udelukkende sin afgørelse vedrørende oplandet på den omtvistede afgørelses tekst uden at inddrage den relevante kontekst og sagsakterne fra den administrative procedure.

Tredje appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, idet den støttede dommen på den omstændighed, at Kommissionen ved bedømmelsen af oplandet angiveligt ikke havde taget mållufthavnene og andre særlige forhold i betragtning. Da DLH ikke havde anfægtet dette forhold i stævningen, burde Retten ikke have givet DLH medhold af denne grund.

Fjerde appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den lagde til grund, at Kommissionen med hensyn til oplandet ikke havde fjernet alle betænkeligheder vedrørende foreneligheden med det indre marked. Retten så herved bort fra, at Kommissionen (i.) ved en afgørelse, der afslutter den foreløbige undersøgelsesprocedure, skal træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, som foreligger for den på dette tidspunkt, og (ii.) og ikke havde haft grund til betænkeligheder ved prøvelsen af foreneligheden med kriterierne i retningslinjerne for luftfartsstøtte.

Femte appelanbringende: Retten tilsidesatte artikel 264, stk. 2, TEUF, da den annullerede den omtvistede afgørelse uden at angive de virkninger, der fortsat skal være gældende. Desuden tilsidesatte Retten sin begrundelsespligt, da den ikke begrundede sin afgørelse med hensyn til den tidsmæssige virkning.

____________

1     Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).