Appel iværksat den 18. juli 2011 af L til prøvelse af Personalerettens dom af 7. juli 2010 i de forenede sager F-116/07, F-13/08 og F-31/08, L mod Europa-Parlamentet

(Sag T-317/10 P)

Processprog: litauisk

Parter

Appellant: L (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg) (ved advokaterne Audrey Sèbe og Vytautas Sviderskis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Personalerettens dom af 7. juli 2010 i de forenede sager F-116/07, F-13/08 og F-31/08, L mod Europa-Parlamentet, ophæves.

De for Personaleretten nedlagte påstande tages helt eller delvis til følge.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat otte anbringender:

1.    Første anbringende om, at Personaleretten anlagde en fejlagtig fortolkning af udtrykket "afgørelse, der er truffet som svar på klagen". Ifølge appellanten blev den afgørelse, som Europa-Parlamentets ansættelsesmyndighed traf den 10. juli 2007 med urette anset for en ny afgørelse om afskedigelse, der tilbagekaldte den første afgørelse om afskedigelse, for så vidt som den ikke genetablerede den situation, der forelå, før den første afgørelse blev truffet.

2.    Andet anbringende om, at ansættelsesmyndighedens afgørelse af 13. februar 2008, der afslog appellantens anden klage, ikke kunne antages til realitetsbehandling, idet appellanten først modtog denne afgørelse den 27. februar 2008, dvs. efter at have indgivet den tredje klage den 25. februar 2008.

3.    Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar. Efter appellantens opfattelse strider Personalerettens vurdering, ifølge hvilken dette princip ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor en midlertidig ansats kontrakt, der er baseret på gensidig tillid, ophæves, mod Unionens retsinstansers praksis og Den Internationale Arbejdsorganisations rapporter.

4.    Fjerde anbringende om, at Personaleretten fejlvurderede følgerne af tilsidesættelsen af artikel 10 i Parlamentets interne bestemmelser [om ansættelse af tjenestemænd og øvrige ansatte], idet den fastslog, at afgørelsen om afskedigelse ikke kunne annulleres som følge af tilsidesættelsen af forpligtelsen til forudgående underretning af personaleudvalget.

5.    Femte anbringende om tilsidesættelse af princippet om upartiskhed.

6.    Sjette anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten i det omfang afgørelsen af 10. juli 2007 efter appellantens opfattelse ikke indeholder nogen form for begrundelse.

7.    Syvende anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsprøvelse, idet Personaleretten lagde til grund, at den ikke havde kompetence til at efterprøve rigtigheden og alvoren af årsagerne til afskedigelsen.

8.    Ottende anbringende om et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som afskedigelsen af appellanten ikke var støttet på faktuelt bevismateriale.

____________