Sag C-133/15
H.C. Chavez-Vilchez m.fl.
mod
Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank m.fl.
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep)
»Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – opholdsret i en medlemsstat som betingelse for adgang til social bistand og børneydelse – tredjelandsstatsborger, der i det daglige faktisk drager omsorg for sit mindreårige barn, som er statsborger i denne medlemsstat – tredjelandsstatsborgerens forpligtelse til at godtgøre, at den anden forælder, som er statsborger i nævnte medlemsstat, ikke er i stand til at tage sig af barnet – afslag på opholdstilladelse, hvorved barnet kan blive nødsaget til at forlade medlemsstatens, eller endog Unionens, område«
Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. maj 2017
1. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede – tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger – betingelse – unionsborger, som har udøvet sin ret til fri bevægelighed
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 3, stk. 1)
2. Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – unionsborgers tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, efter i sin egenskab af unionsborger at have opholdt sig i en anden medlemsstat – afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger – betingelser – en unionsborgers faktiske ophold i værtsmedlemsstaten som omhandlet i artikel 7 og 16 i direktiv 2004/38 – analog anvendelse af de i dette direktiv fastsatte betingelser for tildeling
(Art. 21, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38, art. 6, art. 7, stk. 1 og 2, og art. 16, stk. 1 og 2)
3. Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – personelt anvendelsesområde – mindreårig statsborger i en medlemsstat, som aldrig har udøvet retten til fri bevægelighed – omfattet – retsvirkninger – ret til ophold og arbejde for en forælder, der er tredjelandsstatsborger, som drager omsorg for et mindreårigt barn i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger og opholder sig
(Art. 20 TEUF)
4. Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – barn, der er unionsborger, og som har en forælder, der er tredjelandsstatsborger – afslag på opholdstilladelse til den pågældende forælder kan medføre, at barnet kan blive nødsaget til at forlade Unionens område – der består et afhængighedsforhold mellem barnet og denne forælder – den anden forælder, der er unionsborger, er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene – ikke tilstrækkeligt forhold til at kunne konstatere, at der ikke består et afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger – vurderingen skal baseres på en hensyntagen til samtlige sagens omstændigheder
(Art. 20 TEUF)
5. Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – tredjelandsstatsborger, der i det daglige faktisk drager omsorg for sit barn, som er unionsborger – national lovgivning, som gør denne statsborgers ret til ophold betinget af en forpligtelse til at godtgøre konsekvenserne af et afslag på opholdstilladelse, hvorved barnet kan blive nødsaget til at forlade Unionens område – lovlig – betingelse – forpligtelse for de kompetente nationale myndigheder til at foretage de nødvendige undersøgelser for at kunne bedømme konsekvenserne af en afgørelse om afslag
(Art. 20 TEUF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 52)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54 og 55)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 61-63)
4. Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at med henblik på at bedømme, om et barn, der er unionsborger, vil være nødsaget til at forlade Den Europæiske Unions område som helhed og dermed vil blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som det er tildelt ved nævnte artikel, såfremt barnets forælder, der er tredjelandsstatsborger, nægtes ret til ophold i den omhandlede medlemsstat, er den omstændighed, at den anden forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, et relevant, men ikke tilstrækkeligt, forhold med hensyn til at kunne konstatere, at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, at barnet nødsages til at forlade Unionens område som helhed i tilfælde af en sådan nægtelse. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.
(jf. præmis 72 og domskonkl. 1)
5. Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat opstiller en betingelse om, at en tredjelandsstatsborger, som er forælder til et mindreårigt barn, der er statsborger i nævnte medlemsstat, og som i det daglige faktisk drager omsorg for barnet, for at have ret til ophold på dens område skal fremlægge de forhold, som gør det muligt at fastslå, at en afgørelse om afslag på en ret til ophold for den forælder, som er tredjelandsstatsborger, vil fratage barnet den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er knyttet til en status som unionsborger, idet barnet ville blive nødsaget til at forlade Unionens område som helhed. Det påhviler imidlertid de kompetente myndigheder i den omhandlede medlemsstat på grundlag af de forhold, som tredjelandsstatsborgeren har fremlagt, at foretage de nødvendige undersøgelser for, henset til samtlige sagens omstændigheder, at kunne bedømme, om en afgørelse om afslag ville få sådanne konsekvenser.
(jf. præmis 78 og domskonkl. 2)