Language of document :

Rettens dom af 8. september 2021 – AH mod Eurofound

(Sag T-630/19) 1

(Personalesag – kontraktansatte – psykisk chikane – ansøgning om bistand – annullationssøgsmål – litispendens – søgsmålsinteresse – formaliteten – reglen om overensstemmelse mellem stævningen og klagen – begrundelsespligt – manglende kompetence hos udstederen af retsakten – urigtigt skøn – ansvar – ikke-økonomisk skade)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AH (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (ved F. van Boven og M. Jepsen, som befuldmægtigede, bistået af solicitor C. Callanan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 9. november 2018 fra Eurofound om afslutning af den administrative undersøgelse AI-2018/01, som blev indledt efter sagsøgerens ansøgning om bistand på grund af psykisk chikane fra dennes overordnede, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)    Eurofound frifindes.

2)    AH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound).

____________

1     EUT C 383 af 11.11.2019.