Language of document :

Sag anlagt den 27. juli 2009 - Carrols mod KHIM - Cambettola (Pollo Tropical CHICKEN ON THE GRILL)

(Sag T-291/09)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Carrols Corp. (New York, USA) (ved abogado I. Temiño Ceniceros)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Giulio Gambettola (Los Realejos, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålet og dets bilag antages til realitetsbehandling.

Appelkammerets afgørelse annulleres, for så vidt den henviser til ugyldighedsgrundene i artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009 af 26. februar 2009.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen "Pollo Tropical CHICKEN ON THE GRILL" (registrering nr. 002938801) for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 41 og 43

Indehaver af EF-varemærket: Giulio Gambettola

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sagsøgeren

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det nationale figurmærke (nr. 2.201.552), der indeholder ordbestanddelen "Pollo Tropical CHICKEN ON THE GRILL" og det nationale ordmærke "POLLO TROPICAL" (nr. 2.201.543) for tjenesteydelser i klasse 41 ("tjenesteydelser i forbindelse med restauranter")

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt fortolkning af artikel 52, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker

____________