Sag anlagt den 9. juni 2008 - Acron og Dorogobuzh mod Rådet

(Sag T-235/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Acron OAO (Veliky Novgorod, Rusland) og Dorogobuzh OAO (Verkhnedneprovsky, Rusland) (ved lawyers P. Vander Schueren og B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 af 10. marts 2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, i det omfang den pålægger sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder som defineret i 11. betragtning til den anfægtede forordning en antidumpingtold.

De kompetente institutioner pålægges, på baggrund af grovheden af tilsidesættelsen af fællesskabsretten, at ophøre med at pålægge sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder antidumpingtold, indtil Fællesskabets institutioner har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rettens afgørelse.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, der er russiske producenter og eksportører af ammoniumnitrat, har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 (herefter "den anfægtede forordning") ¹.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort en enkelt påstand om annullation gældende, som støttes af to anbringender. Sagsøgerne har anført, at Fællesskabets institutioner ukorrekt fastsatte sagsøgernes normale værdi, hvilket indebar en kunstig stigning. Følgelig blev der fejlagtigt fastslået dumping under tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i grundforordningen ², idet der blev foretaget en række åbenbart fejlagtige bedømmelser samt tilsidesættelser af grundlæggende fællesskabsretlige principper. Disse tilsidesættelser var ifølge sagsøgerne en direkte årsag til den ubegrundede afslutning af den delvise interimsundersøgelse, uden at antidumpingforanstaltningen blev ændret for så vidt angår sagsøgerne.

Sagsøgerne har nærmere bestemt med det første anbringende gjort gældende, at fællesskabsinstitutionerne har gjort sig skyldige i en urigtig retsanvendelse og har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 5, idet de anså en vigtig del af sagsøgernes produktionsomkostninger for at være utroværdige og/eller ved reelt at anvende et ikke-markedsøkonomisk system ved fastsættelsen af hovedbestanddelen af sagsøgernes normale værdi.

Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen, efter at have besluttet at gennemføre justeringerne af gas, tilsidesatte artikel 2, stk. 5, andet punktum, og/eller gjorde sig skyldig i en åbenbar fejlagtig bedømmelse samt angav en mangelfuld begrundelse, idet den gennemførte justeringerne af gas på grundlag af gasprisen inden for Fællesskabet, i Waidhaus Germany, og da den ikke fra justeringsbeløbet fradrog den russiske eksporttold på russisk gas på 30%.

Sagsøgerne har gjort gældende, at såfremt dumpingmargenen var blevet fastsat korrekt i overensstemmelse med grundforordningen og de grundlæggende fællesskabsretlige principper, ville fællesskabsinstitutionerne have fastslået, at der ikke forelå dumping eller blot de minimis dumping, og antidumpingforanstaltningerne kunne have været ophævet eller væsentligt ændret med hensyn til sagsøgerne og de hermed forbundne virksomheder.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 af 10.3.2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 75, s. 1).

² - Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).