Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta förvaltningsdomstolen (Sverige) den 18. december 2023 – Malmö Motorrenovering AB mod Allmänna ombudet hos Tullverket

(Sag C-781/23, Malmö Motorrenovering)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta förvaltningsdomstolen

Parter i hovedsagen

Appellant: Malmö Motorrenovering AB

Indstævnt: Allmänna ombudet hos Tullverket

Præjudicielt spørgsmål

1)    Skal EU-toldkodeksens artikel 251 1 fortolkes således, at henvisningen i stk. 3 til stk. 1 og 2 indebærer, at kravet om særlige omstændigheder i stk. 3 kun finder anvendelse, såfremt en allerede fastsat frist i kombination med en forlængelse, der er ansøgt om, medfører, at det samlede tidsrum, hvor varerne kan forblive under den pågældende procedure, overstiger 24 måneder? Eller skal artiklen fortolkes således, at kravet om særlige omstændigheder i stk. 3 finder anvendelse på alle ansøgninger om forlængelse, dvs. også selv om den allerede fastsatte frist i kombination med en forlængelse, der er anmodet om, ikke overstiger fristen på 24 måneder, der er fastsat i stk. 2

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (EUT 2013, L 269, s. 1).