Sag T-474/12

Giorgio Giorgis

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – tredimensionalt EF-varemærke – formen på to emballerede bægre – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 25. september 2014

1.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – bedømmelsen af det fornødne særpræg – kriterier – den relevante kundekreds’ opfattelse af varemærket – kundekredsens opmærksomhedsniveau

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – tredimensionalt varemærke, der består af formen på varens emballage – formen på to emballerede bægre

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b), og art. 52, stk. 1, litra a)]

3.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – tredimensionalt varemærke, der består af formen på varens emballage – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – varemærke, der er sammensat af flere bestanddele – den kompetente myndigheds mulighed for at foretage en undersøgelse af hver af varemærkets bestanddele – hensyntagen til den relevante kundekreds’ helhedsindtryk af sammensætningen nødvendig

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

5.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7 – identifikation af det anfægtede varemærke – billede af varemærket i registreringsansøgningen

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7 og art. 52, stk. 1, litra a)]

6.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug – tredimensionalt varemærke – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 3)

1.      Den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, betyder, at varemærket er egnet til at identificere den vare, for hvilken det er søgt registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. Hvorvidt et varemærke har fornødent særpræg, skal dels bedømmes i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, dels i forhold til opfattelsen af varemærket hos den relevante kundekreds, der består af en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

Hvad herved angår levnedsmidler til almindeligt forbrug, som er henvendt til alle forbrugere, kan den omstændighed, at gennemsnitsforbrugeren vælger dem afhængigt af dennes smag og præferencer, ikke føre til, at forbrugeren har et højt opmærksomhedsniveau. Med hensyn til levnedsmidler til almindeligt forbrug, der almindeligvis sælges i supermarkeder til en lav pris, uden at der går en længere betænkningstid forud for købet, er der således ikke grundlag for at antage, at forbrugeren har et højt opmærksomhedsniveau ved købet.

(jf. præmis 12, 13, 16 og 17)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 18, 23, 29, 30, 34, 38, 40 og 47)

3.      Kriterierne for bedømmelsen af, om tredimensionale varemærker, der består af selve varens udseende, har fornødent særpræg, er ikke forskellige fra dem, der finder anvendelse på andre typer varemærker. Ved anvendelsen af disse kriterier er opfattelsen hos den relevante kundekreds imidlertid ikke nødvendigvis den samme, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, der består af selve varens udseende, som når der er tale om et ord- eller figurmærke, der består af et tegn, som er uafhængigt af fremtrædelsesformen for de varer, det betegner. Gennemsnitsforbrugerne er nemlig ikke vant til at udlede varers oprindelse af deres form eller emballage uden nogen grafisk eller tekstmæssig bestanddel, og det kan derfor vise sig vanskeligere at bevise, at et sådant tredimensionalt varemærke har særpræg, end at et ord- eller figurmærke har det.

Under disse omstændigheder er det kun et varemærke, der afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen og derfor kan opfylde sin grundlæggende funktion som angivelse af varens oprindelse, som ikke mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker. Hvad navnlig angår tredimensionale varemærker, som består af emballagen til varer, der emballeres i omsætningen af grunde, der er forbundet med selve varens art, skal det være muligt for den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger af de nævnte varer at adskille den omhandlede vare fra andre virksomheders varer uden at foretage undersøgelser eller sammenligninger og uden at udvise særlig opmærksomhed.

(jf. præmis 19-21)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22)

5.      Såfremt beskrivelsen af det anfægtede varemærke i afgørelsen fra appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) svarer til det billede af varemærket, der er indeholdt i registreringsansøgningen, er den omstændighed, at sagsøgeren har sin egen beskrivelse af det anfægtede varemærke, der hverken er indeholdt i registreringsansøgningen eller i registreringsbeviset, ikke tilstrækkelig til at antage, at appelkammeret har begået en fejl.

(jf. præmis 36)

6.      Et tredimensionalt varemærke kan ganske vist få fornødent særpræg ved brug, selv om det er anvendt sammen med et ordmærke eller et figurmærke. Dette er tilfældet, når varemærket består af formen på en vare eller en vares emballage, og når varerne eller emballagen konsekvent er forsynet med det ordmærke, som de markedsføres under. Et sådant fornødent særpræg kan bl.a. erhverves efter en normal tilvænningsproces hos den relevante kundekreds.

7.      Imidlertid skal de relevante omsætningskredses identifikation af varen, som hidrørende fra en bestemt virksomhed, foretages i kraft af den brug, der er gjort af varemærket som varemærke. Udtrykket »den brug, der er gjort af varemærket som varemærke«, skal forstås således, at det alene henviser til en brug af varemærket med henblik på de relevante omsætningskredses identifikation af varen eller tjenesteydelsen som hidrørende fra en bestemt virksomhed. Det er således ikke nødvendigvis enhver brug af varemærket, der udgør en brug som varemærke. Det ville kun være, såfremt sagsøgeren konkret underbyggede påstanden om, at formen på de omhandlede varers emballage blev særligt husket af de relevante forbrugere som en handelsmæssig oprindelsesangivelse for varen, at det eventuelt ville være muligt at se en første indikation i denne retning, dvs. at det særlige aspekt ved den tredimensionale form på de omhandlede varers emballage, der udgør det anfægtede varemærke, gør det muligt at adskille dette fra andre varemærker hidrørende fra andre producenter.

(jf. præmis 55-57)