Sag T-470/11

Total SA

og

Elf Aquitaine SA

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – markedet for methacrylater – bøder – moderselskabers og deres datterselskabs solidariske ansvar for datterselskabets ulovlige adfærd – datterselskabets fuldstændige og umiddelbare betaling af bøden – nedsættelse af datterselskabets bøde som følge af Rettens dom – Kommissionens skrivelser, hvori den kræver, at moderselskaberne betaler det beløb, som den har tilbagebetalt til datterselskabet, forhøjet med morarenter – annullationssøgsmål – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – formaliteten – morarenter«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 29. april 2015

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – retsakter, som ændrer sagsøgerens retsstilling – skrivelse fra Kommissionen med krav om betaling af en bøde, der er pålagt flere selskaber solidarisk, forhøjet med morarente, efter delvis tilbagebetaling af bøden til et af de solidarisk hæftende selskaber, der havde betalt hele den oprindeligt pålagte bøde – afvisning af søgsmålet for så vidt angår den oprindelige bødes størrelse, mens spørgsmålet om pligten til at betale morarente antages til realitetsbehandling

(Art. 263 TEUF)

2.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende fremsat for første gang inden for rammerne af bemærkningerne til formalitetsindsigelsen – afvisning

[Domstolens statut, art. 21 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

3.      Konkurrence – bøder – Kommissionens skøn – rækkevidde – kompetence til at fastsætte regler om betaling af bøder – pålæggelse af morarenter – rækkevidde – bøde, der er pålagt flere selskaber solidarisk og betalt i det hele af et af disse selskaber på de øvriges vegne – pålæggelse af morarente for så vidt angår de øvrige solidarisk ansvarlige selskaber efter nedsættelse og delvis tilbagebetaling af bøden til det selskab, der oprindeligt har betalt – udelukket

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

1.      Der er kun tale om retsakter, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 263 TEUF, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår mellemkommende foranstaltninger, der har til formål at forberede en endelig afgørelse. For at afgøre, om en foranstaltning kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, skal der lægges vægt på dens indhold, hvorimod den form, hvori foranstaltningen er vedtaget, principielt er uden betydning i denne henseende.

I denne henseende har skrivelser fra Kommissionen, hvorved moderselskaber pålægges at betale bøder, der er blevet pålagt dem solidarisk med deres datterselskaber for tilsidesættelse af konkurrencereglerne, efter nedsættelse og delvis tilbagebetaling af disse bøder til det datterselskab, der oprindeligt betalte dem, retligt bindende virkninger, for så vidt som de definitivt fastlægger Kommissionens standpunkt, idet de anfægtede skrivelser kan fuldbyrdes.

Et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en af disse skrivelser kan imidlertid ikke antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører størrelsen af den oprindelige bøde, idet moderselskabernes retsstilling forbliver uændret i denne henseende. For så vidt som disse skrivelser pålægger morarente, ændrer de imidlertid moderselskabernes retsstilling, idet de ikke tidligere var pålagt en sådan rente, eftersom deres datterselskab straks havde betalt den oprindelige bøde, for hvilke de hæftede solidarisk. I denne henseende kan sådanne skrivelser derfor gøres til genstand for et annullationssøgsmål.

(jf. præmis 73, 74, 82, 83, 95, 96, 99 og 101)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 107)

3.      De beføjelser, Kommissionen råder over, omfatter adgangen til at fastsætte bødens forfaldsdato og den dato, fra hvilken der påløber renter, samt den rentesats, der skal anvendes, og til at give anvisninger på, hvorledes beslutningen skal opfyldes, ved eventuelt at stille krav om, at der stilles bankgaranti til sikkerhed for betaling af bødebeløbene og renter heraf, da den fordel, som virksomhederne ville kunne opnå ved for sen betaling af bøderne, dersom Kommissionen ikke havde disse beføjelser, således ville medføre en svækkelse af de sanktioner, som Kommissionen har truffet afgørelse om at anvende ved udførelsen af sin opgave, som er at påse, at konkurrencereglerne anvendes korrekt.

Det er således begrundet at opkræve morarenter af bøderne med henblik på at undgå, at den tilsigtede virkning af traktaten ophæves ved fremgangsmåder, som virksomheder, der udsætter betalingen af pålagte bøder, ensidigt tager i anvendelse. Morarenter har generelt alene til eneste formål og funktion at godtgøre den forsinkede betaling af et pengebeløb til kreditoren, idet unddragelsen af et pengebeløb altid er skadeligt.

Henset til denne funktion kunne Kommissionen således ikke med rette pålægge sagsøgerne morarenter i tilknytning til en bøde, der blev pålagt flere selskaber solidarisk, når bøden straks var blevet betalt og erlagt i det hele af et af de ansvarlige selskaber på alles vegne, men som skulle tilbagebetales delvist efter en nedsættelse af bøden over for det selskab, der havde betalt den. Under sådanne omstændigheder er der ikke tale om for sen betaling for så vidt angår de ansvarlige selskaber.

I denne henseende er det tilstrækkeligt, at selskabet, der har betalt den oprindelige bøde, klart har givet udtryk for ligeledes at betale på vegne af de øvrige solidarisk hæftende selskaber, uden at der kan stilles krav om, at selskabet skal have udfyldt en erklæring om fælles betaling som krævet af Kommissionen

(jf. præmis 109-113, 115 og 116)