Sag anlagt den 18. oktober 2010 - Mayer Naman mod KHIM - Daniel e Mayer (David Mayer)
(Sag T-498/10)
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: David Mayer Naman (Rom, Italien) (ved avvocatos S. Sutti, S. Cazzaniga og V. Fedele)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Daniel e Mayer Srl (Milano, Italien)
Sagsøgerens påstande
Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen "David Mayer" (registreringsansøgning nr. 1518950) for bl.a. varer i klasse 18 og 25.
Indehaver af EF-varemærket: David Mayer Naman.
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Daniel & Mayer Srl.
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: det italienske ordmærke "DANIEL & MAYER MADE IN ITALY" (nr. 472351), for varer i klasse 25 og det uregistrerede ordmærke "DANIEL & MAYER", der er blevet anvendt i Italien i forbindelse med "fremstilling og salg af beklædningsgenstande og tilbehør".
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen delvis taget til følge.
Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 8 i forordning nr. 207/2009.
____________