Sag T-321/10

SA.PAR. Srl

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket GRUPPO SALINI – ond tro – artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 11. juli 2013

1.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af varemærkeansøgningen – bedømmelseskriterier – hensyntagen til alle de relevante faktorer, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af registreringsansøgningen – ansøgerens kendskab til en tredjemands brug af et identisk eller lignende tegn – ansøgerens hensigt – den retlige beskyttelse af de omhandlede tegn – den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for registreringen af det omtvistede tegn som EF-varemærke – rækkefølgen af de begivenheder, der har været kendetegnende for indgivelsen af varemærkeansøgningen – grad af velkendthed

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra b)])

2.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af varemærkeansøgningen – ordmærket GRUPPO SALINI

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – procedureregler – begrundelse for afgørelser – formål

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

1.      I henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker erklæres EF-varemærket ugyldigt efter indgivelse af begæring herom ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) eller ved fremsættelse af modkrav under en sag om varemærkekrænkelse, når ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen var i ond tro. Det påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen, som ønsker at støtte ret på denne grund, at godtgøre tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gør det muligt at fastslå, at indehaveren af et EF-varemærke var i ond tro i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om registrering af dette.

Med henblik på at vurdere, om der foreligger ond tro hos ansøgeren, som omhandlet i denne bestemmelse, må der tages hensyn til alle de relevante faktorer, der kendetegner den konkrete sag, og som forelå på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af et tegn som EF-varemærke, og navnlig for det første den omstændighed, at ansøgeren ved eller burde vide, at en tredjemand i mindst én medlemsstat bruger et identisk eller lignende tegn for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art, hvilket giver anledning til forveksling med det tegn, som er søgt registreret, for det andet ansøgerens hensigt om at forhindre denne tredjemand i fortsat at bruge tegnet, og for det tredje den grad af retlig beskyttelse, som tredjemands tegn og det tegn, der er søgt registreret, nyder.

De opregnede faktorer er blot nogle eksempler blandt samtlige de forhold, der kan tages i betragtning med henblik på at afgøre, om en ansøger om registrering eventuelt var i ond tro på tidspunktet for indgivelsen af varemærkeansøgningen. Det må således fastslås, at der inden for rammerne af helhedsvurderingen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ligeledes kan tages hensyn til den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for indgivelsen af ansøgningen om registrering af tegnet som EF-varemærke, samt tidsforløbet for hændelserne, der var kendetegnende for denne indgivelse.

Endelig kan der tages hensyn til den grad af velkendthed, et tegn har på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen med henblik på dets registrering, idet en sådan grad af velkendthed således netop kan berettige ansøgerens interesse i at sikre sig en videre retlig beskyttelse af tegnet.

Hvad angår varemærkeansøgerens intentioner skal de vurderes ud fra objektive omstændigheder og varemærkeansøgerens konkrete handlinger, af hans rolle eller position, af det kendskab, han havde med hensyn til brugen af det ældre tegn, af de kontraktmæssige forbindelser eller forbindelserne før eller efter indgåelsen af kontrakten, som han havde med indgiveren af ugyldighedsbegæringen, af forekomsten af pligter eller gensidige forpligtelser, herunder pligten til at udvise loyalitet og redelighed, som udspringer af selskabsfuldmagter eller ledelsesfunktioner, der er udøvet eller stadig udøves inden for indgiveren af ugyldighedsbegæringens selskab, og mere generelt af alle de objektive situationer, som varemærkeansøgeren har befundet sig i, hvor der foreligger interessekonflikter.

(jf. præmis 18, 21-23, 28 og 33)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26-35 og 45)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41)