Language of document :

Rettens dom af 10. december 2009 - Antwerpse Bouwwerken mod Kommissionen

(Sag T-195/08) 1

(Offentlige kontrakter - EF-udbudsprocedure - opførelse af en produktionshal for referencematerialer - afvisning af en ansøgers bud - annullationssøgsmål - retlig interesse - formaliteten - fortolkning af et krav i udbudsbetingelserne - overensstemmelse mellem tilbud og kravene i udbudsbetingelserne - udøvelse af beføjelsen til at anmode om yderligere oplysninger om buddene - erstatningssøgsmål)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Antwerpse Bouwwerken NV (Anvers, Belgien) (først ved avocats J. Verbist og D. de Keuster, derefter ved avocats J. Verbist, B. van de Walle de Ghelcke og A. Vandervennet)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve, som befuldmægtiget, bistået af avocat M. Gelders)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens beslutning om afvisning af det bud, der var afgivet af sagsøgeren inden for rammerne af et begrænset udbud vedrørende opførelse af en produktionshal for referencematerialer på et område tilhørende Institut for Referencematerialer og -målinger i Geel (Belgien) og tildeling af den offentlige kontrakt til en anden ansøger, dels påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren hævder at have lidt som følge af Kommissionens beslutning.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Antwerpse Bouwwerken NV betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler i sag T-195/08 R.

____________

1 - EUT C 183 af 19.7.2008.