Domstolens dom (Tredje Afdeling)
12. september 2019 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel og industriel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 2, litra a) – begrebet »værk« – ophavsretlig beskyttelse af værker – betingelser – forholdet til beskyttelsen af design – direktiv 98/71/EF – forordning (EF) nr. 6/2002 – tøjmodeller«
I sag C-683/17,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Supremo Tribunal de Justiça (øverste domstol, Portugal) ved afgørelse af 21. november 2017, indgået til Domstolen den 6. december 2017, i sagen
Cofemel – Sociedade de Vestuário SA,
mod
G-Star Raw CV,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Prechal, og dommerne F. Biltgen, J. Malenovský (referende dommer), C.G. Fernlund og L.S. Rossi,
generaladvokat: M. Szpunar,
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. december 2018,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Cofemel – Sociedade de Vestuário SA ved advogados Bairrão og J.P. de Oliveira Vaz Miranda de Sousa,
– G-Star Raw CV ved advogados A. Grosso Alves og G. Paiva e Sousa,
– den portugisiske regering ved og L. Inez Fernandes, M. Figueiredo samt ved P. Salvação Barreto, som befuldmægtigede,
– den tjekkiske regering ved M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,
– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. De Luca,
– Det Forenede Kongeriges regering ved S. Brandon og Z. Lavery, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Moss,
– Europa-Kommissionen ved J. Samnadda samt ved B. Rechena og F. Wilman, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. maj 2019,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).
2 Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en sag mellem Cofemel – Sociedade de Vestuário SA (herefter »Cofemel«) og G-Star Raw CV (herefter »G-Star«) angående iagttagelse af de ophavsrettigheder, som G-Star gør krav på.
Retsforskrifter
International ret
Bernerkonventionen
3 Artikel 2 i Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Parisakten af 24.7.1971), som affattet efter ændringen af 28. september 1979 (herefter »Bernerkonventionen«), bestemmer bl.a. følgende i stk. 7:
»[…] [Landene i den union, der er oprettet ved denne konvention], [kan] i deres lovgivning bestemme, i hvilket omfang deres love skal anvendes på brugskunst og industrielle mønstre og modeller, såvel som de betingelser, under hvilke sådanne værker, mønstre og modeller skal nyde beskyttelse. Værker, som i hjemlandet udelukkende beskyttes som mønstre og modeller, har i et andet [land i den union, der er oprettet ved nævnte konvention] kun ret til den særlige beskyttelse, som i det pågældende land ydes mønstre og modeller. Dersom en sådan særlig beskyttelse ikke ydes i det pågældende land, skal sådanne værker dog beskyttes som kunstværker.«
WIPO-traktaten om ophavsret
4 Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) vedtog den 20. december 1996 i Genève WIPO-traktaten om ophavsret, som er blevet godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2000/278/EF af 16. marts 2000 (EFT 2000, L 89, s. 6) (herefter »WIPO-traktaten om ophavsret«).
5 Artikel 1, stk. 4, i WIPO-traktaten om ophavsret med overskriften »Forbindelsen med Bernerkonventionen« har følgende ordlyd:
»De kontraherende parter skal iagttage artikel 1 til 21 i og tillægget til Bernerkonventionen.«
EU-retten
Direktiv 2001/29
6 60. betragtning til direktiv 2001/29 har følgende ordlyd:
»Beskyttelsen i henhold til dette direktiv berører ikke nationale eller fællesskabsretlige lovbestemmelser på andre områder, f.eks. i forbindelse med industriel ejendomsret, […]«
7 Overskriften til dette direktivs artikel 2-4 er henholdsvis »Retten til reproduktion«, »Retten til overføring af værker til almenheden og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden af andre frembringelser« og »Retten til spredning«. Disse bestemmelser pålægger bl.a. medlemsstaterne at sikre, at ophavsmændene har eneretten til at tillade eller forbyde reproduktion af deres værker [artikel 2, litra a)], eneretten til at tillade eller forbyde overføring til almenheden (artikel 3, stk. 1) og eneretten til at tillade eller forbyde spredning (artikel 4, stk. 1).
8 Nævnte direktivs artikel 9, der har overskriften »Fortsat anvendelse af andre retlige bestemmelser«, fastsætter, at direktivet ikke berører bestemmelser vedrørende andre områder. Flere sprogversioner af denne artikel, herunder den tyske, engelske, spanske, franske og italienske version, præciserer, at disse områder bl.a. omfatter patentret, varemærker, mønsterrettigheder og brugsmønstre. Den portugisiske version af nævnte artikel henviser for sit vedkommende til områderne for patentret, varemærker og brugsmønstre, uden at nævne området for mønsterrettigheder.
Direktiv 98/71/EF
9 Ottende betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT 1998, L 289, s. 28) er affattet således:
»[S]å længe ophavsretslovene ikke er harmoniseret, er det vigtigt at fastslå princippet om kumulativ beskyttelse i henhold til lovgivningen om registrerede mønstres beskyttelse og i henhold til ophavsretslovgivningen, hvorimod det overlades til medlemsstaterne at fastsætte omfanget af den ophavsretlige beskyttelse og betingelserne for at opnå en sådan beskyttelse.«
10 Dette direktivs artikel 1, der har overskriften »Definitioner«, præciserer i litra a), at begrebet »mønster« henviser til »et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller materiale«.
11 Nævnte direktivs artikel 17 med overskriften »Forholdet til ophavsret« fastsætter:
»Et mønster, der er beskyttet ved registrering i eller med virkning for en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv, kan også beskyttes i henhold til vedkommende stats lovgivning om ophavsret fra det tidspunkt, hvor mønstret blev skabt eller fastlagt i en given form. Hver medlemsstat fastsætter, i hvilket omfang og under hvilke betingelser der opnås en sådan beskyttelse, herunder kravet til originalitet.«
Forordning (EF) nr. 6/2002
12 I 32. betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1) anføres følgende:
»Da der ikke er foretaget en fuldstændig harmonisering af ophavsretslovene, er det vigtigt at fastlægge princippet om kumulation af beskyttelsen i henhold til forordningen om EF-design og i henhold til ophavsretslovgivningen, dog således at medlemsstaterne frit kan fastsætte omfanget af den ophavsretlige beskyttelse og de betingelser, hvorunder denne beskyttelse kan indrømmes.«
13 Denne forordnings artikel 3, litra a), definerer begrebet »design« med samme ordlyd som i artikel 1, litra a), i direktiv 98/71.
14 Nævnte forordnings artikel 96 med overskriften »Forholdet til andre former for beskyttelse i henhold til national ret« bestemmer i stk. 2:
»Et design, der er beskyttet ved registrering som EF-design, kan også beskyttes i henhold til medlemsstaternes lovgivning om ophavsret fra det tidspunkt, hvor designet blev frembragt eller fastlagt i en given form. Hver medlemsstat fastsætter, i hvilket omfang og under hvilke betingelser der opnås en sådan beskyttelse, herunder kravet til originalitet.«
Portugisisk ret
15 Artikel 2, stk. 1, i Código do Direito de Autor e dos Direitos Conexos (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder), der har overskriften »Originale værker«, er affattet på følgende måde:
»Intellektuelle frembringelser inden for det litterære, videnskabelige og kunstneriske område omfatter, uanset deres art, udtryksform, kvalitet, kommunikationsform og formål, navnlig:
[…]
i) brugskunstværker, industrielle mønstre og designværker, som udgør en kunstnerisk frembringelse, uanset en eventuel beskyttelse af den industrielle ejendomsret
[…]«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
16 Cofemel og G-Start er to selskaber, der er aktive inden for sektoren for design, fremstilling og markedsføring af tøj.
17 Siden 1990’erne har G-Star, som indehaver eller i henhold til eksklusive licensaftaler, gjort brug af varemærkerne G-STAR, G-STAR RAW, G-STAR DENIM RAW, GS-RAW, G-RAW og RAW. Det tøj, der designes, fremstilles og markedsføres under disse varemærker omfatter bl.a. en jeansmodel, der kaldes ARC, samt sweatshirts- og T-shirtsmodellerne, der kaldes ROWDY.
18 Cofemel designer, fremstiller og markedsfører ligeledes jeans, sweatshirts og T-shirts under varemærket TIFFOSI.
19 Den 30. august 2013 lagde G-Star sag an ved en portugisisk ret i første instans med påstand om, at det blev pålagt Cofemel at ophøre med at krænke G-Stars ophavsret og at udøve illoyal konkurrence i forhold til nævnte selskab samt yde erstatning for det lidte tab som følge heraf og i tilfælde af nye krænkelser blev pålagt at betale en daglig tvangsbøde indtil krænkelsens ophør. Inden for rammerne af dette søgsmål gjorde G-Star bl.a. gældende, at visse af de af Cofemel fremstillede jeans-, sweatshirts og T-shirts-modeller lignede G-Star-modellerne ARC og ROWDY. G-Star anførte ligeledes, at disse sidstnævnte tøjmodeller udgjorde originale intellektuelle frembringelser, og at de af denne grund skulle kvalificeres som »værker«, der er omfattet af en ophavsretlig beskyttelse.
20 Cofemel anførte som led i sit forsvar bl.a., at nævnte tøjmodeller ikke kunne kvalificeres som »værker«, der er omfattet af en sådan beskyttelse.
21 G-Star fik delvis medhold ved den ret i første instans, for hvilken selskabet havde indbragt sagen, idet Cofemel bl.a. blev pålagt at ophøre med at krænke G-Stars ophavsret, at betale G-Star et beløb svarende til fortjenesten fra salget af det tøj, der var blevet fremstillet i strid med denne ophavsret, og at betale G-Star en daglig tvangsbøde i tilfælde af en ny krænkelse.
22 Cofemel appellerede denne dom til Tribunal da Relação de Lisboa (appeldomstol i Lissabon, Portugal), som stadfæstede dommen. Til støtte for sin afgørelse fastslog denne retsinstans først, at artikel 2, stk. 1, litra i), i lov om ophavsret og beslægtede rettigheder skulle fortolkes i lyset af direktiv 2001/29, som fortolket af Domstolen i dom af 16. juli 2009, Infopaq International (C-5/08, EU:C:2009:465), og af 1. december 2011, Painer (C-145/10, EU:C:2011:798), således at den ophavsretlige beskyttelse omfatter brugskunstværker, industrielt design og designværker, forudsat at disse er af original karakter, dvs. at de er resultatet af ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, uden at der herved kræves en særlig æstetisk eller kunstnerisk værdi. Dernæst fandt nævnte retsinstans, at G-Stars tøjmodeller ARC og ROWDY udgjorde værker, der var omfattet af en ophavsretlig beskyttelse. Endelig fastslog denne retsinstans, at noget af det af Cofemel fremstillede tøj krænkede G-Stars ophavsret.
23 Den forelæggende ret, Supremo Tribunal de Justiça (øverste domstol, Portugal), for hvilken Cofemel har iværksat appel, har for det første anført, at det for det første er ubestridt, at de i nærværende appelsag omhandlede tøjmodeller fra G-Star er blevet designet enten af designere, der er ansat af G-Star, eller af designere, der handler på dette selskabs vegne, og som ved aftale har overført deres ophavsret til G-Star. For det andet er disse tøjmodeller frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen. For det tredje indeholder de flere specifikke elementer (tredimensional form, delenes samlingsmåde, placeringen af visse bestanddele mm.), som til dels er blevet overtaget af Cofemel med henblik på fremstillingen af tøj, der er påført dette selskabs varemærke.
24 Den forelæggende ret har for det andet bemærket, at artikel 2, stk. 1, litra i), i lov om ophavsret og beslægtede rettigheder åbenlyst omfatter brugskunstværker, industrielt design og de designværker, som er opført på listen over værker, der omfattes af en ophavsretlig beskyttelse, men præciserer ikke, hvilken grad af originalitet, der kræves, for at en given gestand kan kvalificeres som et værk af denne art. Den forelæggende ret har ligeledes anført, at der i den portugisiske retspraksis og litteratur ikke er enighed om dette spørgsmål, som ligger til grund for tvisten mellem Cofemel og G-Star. Af denne grund ønsker den forelæggende ret oplyst, om det i lyset af Domstolens fortolkning af direktiv 2001/29 i dom af 16. juli 2009, Infopaq International (C-5/08, EU:C:2009:465), og dom af 1. december 2011, Painer (C-145/10, EU:C:2011:798), skal lægges til grund, at den beskyttelse, der er sikret ved ophavsretten, omfatter sådanne værker på samme måde som i forhold til ethvert litterært eller kunstnerisk værk, og dermed på den betingelse, at de er af original karakter, i den forstand, at de er resultatet af ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, eller om det er muligt at gøre denne beskyttelse betinget af, at der foreligger en specifik grad af æstetisk eller kunstnerisk værdi.
25 På denne baggrund har Supremo Tribunal de Justiça (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Er [Domstolens] fortolkning af artikel 2, litra a), i direktiv [2001/29] til hinder for en national retsforskrift – i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [litra] i), i [lov om ophavsret og beslægtede rettigheder] – hvorefter der ydes ophavsretlig beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det ophavsretlige område?
2) Er [Domstolens] fortolkning af artikel 2, litra a), i direktiv [2001/29] til hinder for en national retsforskrift – i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [litra] i), i [lov om ophavsret og beslægtede rettigheder] – hvorefter der ydes ophavsretlig beskyttelse til brugskunstværker, industrielle mønstre og designværker, såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller »kunstværk«?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
26 Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til design, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.
27 I henhold til ordlyden af artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 har medlemsstaterne pligt til at indføre en eneret for ophavsmænd til at tillade eller forbyde reproduktion for så vidt angår deres værker.
28 Udtrykket »værk«, som denne bestemmelse henviser til, er ligeledes anført i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/29, der angår de enerettigheder, som indrømmes ophavsmanden til et værk for så vidt angår værkets overføring til almenheden og dets spredning, samt dette direktivs artikel 5-7, hvoraf den første bestemmelse omhandler de undtagelser eller indskrænkninger, der kan anvendes i forhold til disse enerettigheder, og de to følgende bestemmelser omhandler de tekniske foranstaltninger og informationsforanstaltninger, der sikrer beskyttelsen af nævnte enerettigheder.
29 Begrebet »værk«, der er omhandlet i samtlige nævnte bestemmelser, er, således som det følger af Domstolens faste praksis, et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes og anvendes ensartet, og som forudsætter, at to kumulative elementer foreligger. Dels indebærer dette begreb, at der foreligger en original genstand i den forstand, at denne er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Dels er kvalificeringen som værk forbeholdt de elementer, der er udtryk for en sådan frembringelse (jf. i denne retning dom af 16.7.2009, Infopaq International, C-5/08, EU:C:2009:465, præmis 37 og 39, og af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 33 og 35-37 og den deri nævnte retspraksis).
30 Hvad angår det første af disse kriterier, fremgår det af Domstolens faste praksis, at det, for at en genstand kan anses for original, er både nødvendigt og tilstrækkeligt, at den afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg (jf. i denne retning dom af 1.12.2011, Painer, C-145/10, EU:C:2011:798, præmis 88, 89 og 94, og af 7.8.2018, Renckhoff, C-161/17, EU:C:2018:634, præmis 14).
31 Når frembringelsen af en genstand derimod er bestemt af tekniske hensyn, regler eller andre begrænsninger, der ikke giver plads til kreativ frihed, kan denne gestand ikke anses for at have den nødvendige originalitet for at kunne udgøre et værk (jf. i denne retning dom af 1.3.2012, Football Dataco m.fl., C-604/10, EU:C:2012:115, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
32 Hvad angår det andet kriterium, der er nævnt i nærværende doms præmis 29, har Domstolen præciseret, at begrebet »værk«, der er omhandlet i direktiv 2001/29, nødvendigvis indebærer, at der foreligger en genstand, som kan identificeres tilstrækkeligt præcist og objektivt (jf. i denne retning dom af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 40).
33 Dels skal de myndigheder, der skal overvåge beskyttelsen af ophavsrettens iboende enerettigheder, klart og præcist kunne kende den således beskyttede genstand. Det samme gælder for tredjemænd, over for hvilke den af ophavsmanden til genstanden påberåbte beskyttelse vil kunne gøres gældende. Dels forudsætter den omstændighed, at det i processen med identifikation af nævnte genstand er nødvendigt at fjerne ethvert element af subjektivitet, som skader retssikkerheden, at denne genstand er blevet udtrykt objektivt (jf. i denne retning dom af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 41).
34 Som Domstolen har fremhævet, opfylder en identifikation, der i det væsentlige er baseret på de indtryk, som i sig selv er subjektive, som den person, der oplever den omhandlede genstand får, ikke kravet om præcision og objektivitet (jf. i denne retning dom af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 42).
35 Når en genstand besidder de egenskaber, der er nævnt i nærværende doms præmis 30 og 32, og dermed udgør et værk, omfattes den i denne egenskab af en ophavsretlig beskyttelse i overensstemmelse med direktiv 2001/29, idet det bemærkes, at omfanget af denne beskyttelse ikke afhænger af graden af den kreative frihed, som ophavsmanden har haft, og at beskyttelsen derfor ikke er svagere end den beskyttelse, som tildeles andre værker, der er omfattet af nævnte direktiv (jf. i denne retning dom af 1.12.2011, Painer, C-145/10, EU:C:2011:798, præmis 97-99).
36 På baggrund af denne retspraksis indebærer besvarelsen af det første spørgsmål for det første, at det skal afgøres, om modellerne generelt set kan kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29.
37 I denne henseende skal det indledningsvis bemærkes, at intellektuel ejendomsret i henhold til artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal beskyttes.
38 Det fremgår af denne bestemmelses ordlyd, at de genstande, der udgør en intellektuel ejendomsret, er omfattet af en beskyttelse i henhold til EU-retten. Det følger derimod ikke heraf, at sådanne genstande eller kategorier af genstande alle omfattes af samme beskyttelse.
39 EU-lovgiver har således vedtaget forskellige afledte retsakter, der har til formål at sikre beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, bl.a. de ophavsretligt beskyttede værker, der er omhandlet i direktiv 2001/29, og mønstre, der er omfattet af direktiv 98/71, som finder anvendelse på mønstre, der er registreret i eller for en medlemsstat, eller design, der er omfattet af forordning nr. 6/2002, som finder anvendelse på design, der er beskyttet på EU-niveau.
40 Ved denne tilgang har EU-lovgiver vurderet, at de genstande, der beskyttes som design, i princippet ikke kunne ligestilles med genstande, der kan kvalificeres som værker, som beskyttes i medfør af direktiv 2001/29.
41 Dette lovgivningsmæssige valg forekommer at være i overensstemmelse med artikel 1-21 i Bernerkonventionen, som Unionen, selv om den ganske vist ikke er part i denne konvention, imidlertid skal iagttage i henhold til artikel 1, stk. 4, i WIPO’s traktat om ophavsret, hvori den er part (jf. i denne retning dom af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
42 Artikel 2, stk. 7, i Bernerkonventionen tillader parterne i denne konvention at tildele industrielle mønstre og modeller en særlig beskyttelse, der er anderledes fra og muligvis udelukker den beskyttelse, der tildeles litterære og kunstneriske værker, som er omfattet af denne konvention, og at fastsætte betingelserne for en sådan beskyttelse. Samtidig udelukker nævnte bestemmelse heller ikke, at disse to former for beskyttelse kan kumuleres.
43 I denne sammenhæng har EU-lovgiver valgt en ordning, hvor den beskyttelse, der tildeles design, og den, der sikres ved ophavsretten, ikke gensidigt udelukker hinanden.
44 Hvad angår mønstre, er det i artikel 17, første punktum, i direktiv 98/71 anført, at mønstre, der er beskyttet ved registrering i eller med virkning for en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv, også kan beskyttes i henhold til lovgivningen om ophavsret i den medlemsstat, hvori eller for hvilken disse mønstre er blevet registreret, fra det tidspunkt, hvor de blev skabt eller fastlagt i en given form. Samme bestemmelse præciserer dernæst i dens andet punktum, at hver medlemsstat fastsætter, i hvilket omfang og under hvilke betingelser der opnås en sådan ophavsretlig beskyttelse, herunder kravet til originalitet. Hvad angår design, der er beskyttet på EU-niveau, er der i artikel 96, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 fastsat en ordning, der ligner den, som følger af artikel 17 i direktiv 98/71.
45 Disse to bestemmelser skal selv fortolkes henholdsvis i lyset af 8. betragtning til direktiv 98/71 og 32. betragtning til forordning nr. 6/2002, som udtrykkeligt nævner princippet om en »kumulation« af beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretslige beskyttelse på den anden side.
46 Hvad angår ophavsretten følger det af artikel 9 i direktiv 2001/29, som har overskriften »Fortsat anvendelse af andre retlige bestemmelser«, og som skal fortolkes bl.a. i lyset af dens affattelse i alle sprogversioner (jf. i denne retning dom af 4.2.2016, 2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 122 og den deri nævnte retspraksis) og i lyset af 60. betragtning til dette direktiv, at nævnte direktiv ikke berører nationale eller EU-retlige bestemmelser vedrørende andre områder, navnlig områder vedrørende mønsterrettigheder.
47 Direktiv 2001/29 opretholder således de foreliggende gældende bestemmelser på området for mønsterrettigheder og deres rækkevidde, herunder princippet om »kumulation«, der er nævnt i nærværende doms præmis 45.
48 På baggrund af samtlige disse bestemmelser skal det lægges til grund, at modeller kan kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29, såfremt de opfylder de to krav, der er nævnt i nærværende doms præmis 29.
49 Under disse omstændigheder skal det for det andet undersøges, om modeller, som de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, kan kvalificeres som »værker« med hensyn til disse krav, når disse ifølge den forelæggende ret ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, idet det bemærkes, at den forelæggende rets spørgsmål omhandler, hvorvidt en sådan æstetisk originalitet udgør det grundlæggende kriterium for tildelingen af den beskyttelse, der er fastsat i direktiv 2001/29.
50 Det skal i denne henseende indledningsvis præciseres, at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordninger. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 51 og 55 i forslaget til afgørelse, har beskyttelsen af design til formål at beskytte genstande, som, alt imens de er nye og individualiserede, har en funktionsmæssig karakter og vil kunne masseproduceres. Desuden er denne beskyttelse tiltænkt at have en begrænset varighed, der er af en tilstrækkelig længde, således at de investeringer, der er nødvendige for skabelsen og fremstillingen af disse genstande, indtjenes, uden unødig hindring af konkurrencen. For sit vedkommende er den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt længere, forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker.
51 Af disse grunde, og som generaladvokaten har bemærket i punkt 52 i sit forslag til afgørelse, må tildelingen af en ophavsretlig beskyttelse for en genstand, der er beskyttet som design, ikke medføre, at formålene med og effektiviteten af disse to typer af beskyttelse undergraves.
52 Heraf følger, at selv om beskyttelsen af design og den ophavsretlige beskyttelse i henhold til EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand, må denne kumulation kun komme i betragtning i visse situationer.
53 Det skal i denne henseende bemærkes, for det første, at som det fremgår af den sædvanlige betydning af begrebet »æstetik«, er den æstetiske virkning, som en model vil kunne frembringe, et resultat af den i sig selv subjektive opfattelse af skønhed, der opleves af enhver person, som ledes til at se på denne model. Følgelig gør denne virkning af subjektiv karakter det ikke i sig selv muligt at fastslå, at der foreligger en genstand, som kan identificeres med tilstrækkelig præcision og objektivitet, som omhandlet i den i nærværende doms præmis 32-34 nævnte retspraksis.
54 For det andet er det ganske vist korrekt, at betragtninger af æstetisk karakter indgår i kreativ virksomhed. Ikke desto mindre er det således, at den omstændighed, at en model skaber en æstetisk virkning, ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, om denne model udgør en intellektuel frembringelse, der afspejler ophavsmandens valgfrihed og personlighed, og dermed opfylder kravet om originalitet, der er anført i nærværende doms præmis 30 og 31.
55 Heraf følger, at den omstændighed, at modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan begrunde, at disse modeller kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29.
56 På baggrund af ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.
Det andet spørgsmål
57 Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare nærværende spørgsmål.
Sagsomkostninger
58 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.
Underskrifter