RETTENS DOM (Appelafdelingen)

23. januar 2014

Sag T-174/13 P

Europa-Kommissionen

mod

BO

»Appel – personalesag – kontraktansatte – social sikring – godtgørelse af transportudgifter – transportudgifter af sproglige grunde – artikel 19, stk. 2, i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber – afsnit II, kapitel 12, punkt 2.5, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter«

Angående:      Appel af dom afsagt den 15. januar 2013 af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) i sag F-27/11, BO mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler BO’s omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Sammendrag

Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – transportudgifter af sproglige grunde – godtgørelse – udelukket – godtgørelse af transportudgifter, der er afholdt i forbindelse med lægelige ydelser, som kræver anvendelse af et sprog, der mestres – lovlig – betingelser

(Ordningen om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme, art. 19)

Det følger af artikel 19 i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af afsnit II, kapitel 12, punkt 2.5, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter, at den omstændighed, at den fælles sygeforsikringsordning for Unionens institutioner godtgør udgifter til lægebehandling, ikke skaber en efterfølgende ret til tilsvarende godtgørelse af transportudgifter.

I et tilfælde, hvor transportudgifter må anses for at opstå som følge af et valg, der ganske vist er i overensstemmelse med princippet om det frie lægevalg i artikel 19 i nævnte fælles ordning, og som afspejler, at den berettigede under den ovennævnte fælles sygeforsikringsordning foretrækker at benytte lægelige ydelser eller en behandling på et sprog, som den pågældende mestrer, men hvor det pågældende sprog ikke udgør en uløselig del af behandlingen, og hvor den nødvendige behandling er til rådighed på den berettigedes tjenestested eller bopæl, udelukker de rent sproglige grunde, som ligger til grund for valget af behandler, således at de tilsvarende transport- og ledsagerudgifter kan godtgøres.

Det forholder sig derimod ikke således i et tilfælde, hvor transportudgifterne opstår af grunde, som ikke henhører under bekvemmelighedsvalg, men er absolut nødvendige for, at den berettigede kan følge en behandling eller modtage pleje, som ikke er tilgængelig på den pågældendes tjenestested eller bopæl, eftersom det sprog, som den omhandlede behandling eller pleje ydes på, udgør en væsentlig forudsætning herfor. Dette er tilfældet, når anvendelsen af et sprog, som tales af den berettigede, er uløseligt og uadskilleligt forbundet med selve behandlingen, herunder inden for rammerne af et psykoterapiforløb for børn.

(jf. præmis 37-41)