Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 8. februar 2024 – Questore della Provincia di Ragusa og Ministero dell’Interno mod M.A.

(Sag C-105/24, Questore della Provincia di Ragusa og Ministero dell’Interno – II)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Questore della Provincia di Ragusa og Ministero dell’Interno

Sagsøgt: M.A.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU 1 af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, henset endvidere til de formål, som kan udledes af 15. og 20. betragtning hertil, til hinder for en national lovgivning, der åbner for, at en alternativ foranstaltning til frihedsberøvelsen af en ansøger (der ikke har udleveret sit pas eller andet rejsedokument) udgøres af, at ansøgeren stiller en økonomisk garanti af en størrelse, som er fast (et engangsbeløb, som for 2023 er fastsat til 4 938,00 EUR, og som skal betales individuelt ved at fremlægge en bank- eller forsikringsgaranti), i stedet for variabel, uden at dette beløb kan tilpasses efter ansøgerens individuelle situation, eller at den økonomiske garanti kan stilles af tredjemand, heller ikke i form af familiesolidaritet, og i hvilken lovgivning der fastlægges mekanismer, som kan vanskeliggøre adgangen til denne alternative foranstaltning for personer, der ikke råder over passende ressourcer, og det forhindres, at der kan træffes en begrundet afgørelse, som i hvert enkelt tilfælde undersøger og vurderer rimeligheden og forholdsmæssigheden af en sådan foranstaltning i forhold til ansøgerens situation?

____________

1     EUT 2013, L 180, s. 96.