Language of document :

Sag anlagt den 21. februar 2024 – Masset mod Kommissionen

(Sag T-114/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dominique Masset (Lens, Frankrig) (ved advokat G. Tumerelle)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2660 1 af 28. november 2023 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1107/2009. Sagsøgeren er for det første af den opfattelse, at den analysemetode, der er anvendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Europa-Kommissionen med henblik på at vedtage forordning 2023/2660, tilsidesætter forordning (EF) nr.  1107/2009 1 som fortolket i dom af 1. oktober 2019, Blaise m.fl. (C‑616/17, EU:C:2019:800). Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter artikel 4 i forordning nr. 1107/2009, eftersom den ikke overholder godkendelseskriterierne.

Andet anbringende om manglende sikring af et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forordning nr. 1107/2009.

Tredje anbringende om manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til at leve i et sundt miljø.

____________

1 EUT L, 2023/2660.

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).