Sag anlagt den 17. juni 2011 - Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-320/11)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Republikken Ungarn (ved M. Fehér, K. Szíjjártó og K. Veres, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse 2011/192/EU af 28. marts 2011 om udelukkelse af visse udgifter afholdt af Ungarn under programmet for støtte til førtiltrædelsesforanstaltninger for landbruget og udvikling af landdistrikterne (Sapard) i 2004 fra EU-finansiering annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat EU-retten. Sagsøgeren har anført, at den finansielle nedsættelse, som Kommissionen har anvendt på grund af en manglende overholdelse af den frist på tre måneder, som er fastsat, er retsstridig, idet det er sagsøgerens opfattelse, i modsætning til Kommissionens opfattelse, at fristen på tre måneder for gennemførelse af betalingen af Sapard, som er fastsat i henhold til EU-retten - nærmere bestemt artikel 9, stk. 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2222/2000 ¹ og artikel 8, stk. 6, i bilag A til den flerårige finansielle ramme, som blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn den 15. juni 2001- begynder at løbe, når myndigheden råder over alle de beviser, som er nødvendige for at gennemføre betalingen. Det følger heraf, at for det tilfælde, at yderligere beviser af bestemte grunde er nødvendige, begynder fristen først at løbe, når det sidste af de yderligere dokumenter er blevet fremsendt. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen desuden tilsidesat principperne om loyalt samarbejde og om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den har anvendt en finansiel nedsættelse i en situation, hvor de ungarske myndigheder kunne have en berettiget forventning om, at deres procedure for udbetaling var i overensstemmelse med EU-retten.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har anlagt et åbenbart fejlskøn, idet den ikke har taget hensyn til ekstraordinære omstændigheder og vægtige grunde, som havde kunnet begrunde en undladelse af at anvende af den finansielle nedsættelse eller i givet fald en begrænsning af denne. Sagsøgeren har nærmere bestemt henvist til Sapard-programmets uddannelsesmæssige karakter og til, at de ungarske myndigheders hovedopgave var at beskytte EU's økonomiske interesser. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke har lidt nogen skade i forbindelse med den manglende overholdelse af fristen.

I henhold til det tredje anbringende, som vedrører en manglende begrundelse, tager begrundelsen for den anfægtede afgørelse ikke tilstrækkeligt hensyn til årsagerne til, at Kommissionen besluttede at anvende nedsættelsen, hvorledes den konkrete rækkevidde af afgørelsen blev fastsat, og navnlig hvorfor Kommissionen er uenig i forligsorganets opfattelse i denne henseende, hvorefter der i denne sag foreligger ekstraordinære omstændigheder, som der bør tages hensyn til ved anvendelsen af nedsættelsen.

____________

¹ - Kommissionens forordning nr. 2222 af 7.6.2000 finansielle gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (EFT L 253, s. 5).