Language of document : ECLI:EU:C:2018:122

Forenede sager C-523/16 og C-536/16

MA.T.I. SUD SpA

mod

Centostazioni SpA

og

Duemme SGR SpA

mod

Associazione Cassa Nazionale di Previdenza e Assistenza in favore dei Ragionieri e Periti Commerciali (CNPR)

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per il Lazio)

»Præjudiciel forelæggelse – offentlige kontrakter – direktiv 2004/18/EF – artikel 51 – berigtigelse af tilbud – direktiv 2004/17/EF – præcisering af tilbud – national lovgivning, hvorefter tilbudsgivernes berigtigelse af den dokumentation, der skal fremlægges, er betinget af betaling af en bøde – principper for indgåelse af offentlige kontrakter – ligebehandlingsprincippet – proportionalitetsprincippet«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 28. februar 2018

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2014/24 – tidsmæssig anvendelse – den ordregivende myndigheds beslutning om valg af, hvilken procedure der skal følges med henblik på indgåelsen, som blev truffet, inden fristen for at gennemføre det nævnte direktiv udløb – direktivet finder ikke anvendelse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24, art. 90)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester – direktiv 2004/17 – tildeling af kontrakter – principperne om ligebehandling af tilbudsgiverne og gennemsigtighed – rækkevidde – mulighed for den ordregivende myndighed for at opfordre en tilbudsgiver til at præcisere sit tilbud eller til at berigtige en åbenbar materiel fejl heri – betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17, art. 10)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – afgivelse af tilbud – mulighed for medlemsstaterne for at tillade den ordregivende myndighed at opfordre tilbudsgiverne til at supplere eller uddybe de attester og dokumenter, der er forelagt til støtte for deres tilbud – grænser – mulighed for en tilbudsgiver for at ændre sit tilbud væsentligt – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 51)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester – direktiv 2004/17 – afgivelse af tilbud – mulighed for den ordregivende myndighed for at opfordre en tilbudsgiver til at præcisere sit tilbud – betingelser – ingen klausul om udelukkelse fra at afgive tilbud i tilfælde af manglende fremlæggelse af disse dokumenter

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17, art. 10)

5.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/17 – afgivelse af tilbud – national lovgivning, hvorefter tilbudsgivernes berigtigelse af den dokumentation, der skal fremlægges til støtte for deres tilbud, er betinget af betaling af en bøde – lovligt – betingelser – sanktionen er forholdsmæssig – ingen væsentlig ændring af det pågældende tilbud

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17, art. 10, og 2004/18, art. 2 og 51)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34-36)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44-49)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50-52)

5.      EU-retten og navnlig artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, principperne for indgåelse af offentlige kontrakter – blandt hvilke indgår ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed, som er omhandlet i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«) og i artikel 2 i direktiv 2004/18 – samt proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de principielt ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en ordning med assistance til udarbejdelse af tilbudsmaterialet, i medfør af hvilken den ordregivende myndighed i forbindelse med en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt kan anmode enhver tilbudsgiver, hvis tilbud er behæftet med væsentlige uregelmæssigheder i den nævnte lovgivnings forstand, om at berigtige sit tilbud under forudsætning af, at der betales en bøde, så længe størrelsen af denne bøde forbliver forenelig med proportionalitetsprincippet, hvilket det påhviler den forelæggende ret at afgøre.

Derimod skal disse samme bestemmelser og principper fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der indfører en ordning med assistance til udarbejdelse af tilbudsmaterialet, i medfør af hvilken den ordregivende myndighed kan kræve af en tilbudsgiver – imod at denne betaler en bøde – at vedkommende fremsender et dokument, hvis manglende fremsendelse ifølge udbudsmaterialets udtrykkelige bestemmelser skal føre til udelukkelse af tilbudsgiveren, eller at vedkommende fjerner de uregelmæssigheder, der påvirker dennes tilbud, således at de foretagne korrektioner eller ændringer nærmer sig en afgivelse af et nyt tilbud.

(jf. præmis 65 og domskonkl.)