Language of document :

Rettens dom af 1. september 2021 – Gruppe Nymphenburg Consult mod EUIPO (Limbic® Types)

(Sag T-96/20) 1

[EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket Limbic® Types – absolutte registreringshindringer – afgørelse truffet efter Rettens annullation af en tidligere afgørelse – hjemvisning til Det Udvidede Appelkammer – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] – retlig fejl – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001 – retskraft – artikel 72, stk. 6, i forordning 2017/1001 – Det Udvidede Appelkammers sammensætning]

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gruppe Nymphenburg Consult AG (München, Tyskland) (ved advokat R. Kunze)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. december 2019 af Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO (sag R 1276/2017-G) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Limbic® Types som EU-varemærke.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 2. december 2019 af Det Udvidede Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1276/2017-G) annulleres.

EUIPO betaler sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 191 af 8.6.2020.