Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. november 2012 - M.M. mod Minister for Justice, Equality and Law Reform, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland - Irland)

(Sag C-277/11) 

(Præjudiciel forelæggelse - fælles europæisk asylsystem - direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - artikel 4, stk. 1, andet punktum - medlemsstatens samarbejde med ansøgeren med henblik på at vurdere de relevante forhold i dennes ansøgning - rækkevidde - lovligheden af national procedure fulgt ved behandlingen af en ansøgning om subsidiær beskyttelse efter afslag på en ansøgning om meddelelse af flygtningestatus - iagttagelse af de grundlæggende rettigheder - retten til at blive hørt)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.M.

Sagsøgte: Minister for Justice, Equality and Law Reform, Irlande og Attorney General

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - High Court of Ireland - fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12) - ansøgning om subsidiær beskyttelse efter afslag på tildeling af flygtningestatus - indstilling om at meddele afslag på ansøgningen om subsidiær beskyttelse - pligt til at forelægge ansøgeren resultaterne af behandlingen af hans ansøgning, før der træffes endelig afgørelse

Konklusion

Kravet om den berørte medlemsstats samarbejde med asylansøgeren, som fastsat i artikel 4, stk. 1, andet punktum, i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, skal ikke fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed, i tilfælde af, at en udlænding ansøger om subsidiær beskyttelsesstatus efter at have modtaget afslag på en ansøgning om flygtningestatus, og myndigheden påtænker ligeledes at meddele afslag på denne anden ansøgning, vil være forpligtet til, inden den træffer sin afgørelse, at underrette vedkommende om, at den har til hensigt at afslå dennes ansøgning, og at meddele vedkommende de argumenter, som den påtænker at støtte dette afslag på, for derved at sætte den pågældende i stand til at gøre sine synspunkter gældende i denne anledning.

Hvor det drejer sig om et system som det, der er etableret ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af to separate og på hinanden følgende procedurer med henblik på behandlingen af henholdsvis en ansøgning om meddelelse af flygtningestatus og en ansøgning om subsidiær beskyttelse, påhviler det dog den forelæggende ret at sikre iagttagelse, inden for rammerne af hver af disse procedurer, af ansøgerens grundlæggende rettigheder, og særligt af retten til at blive hørt derved, at vedkommende på en hensigtsmæssig måde skal kunne tilkendegive sine bemærkninger forud for vedtagelsen af enhver afgørelse, som ikke tildeler vedkommende den ansøgte beskyttelse. I et sådant system indebærer den omstændighed, at den berørte allerede er blevet gyldigt hørt ved behandlingen af vedkommendes ansøgning om meddelelse af flygtningestatus, ikke, at der kan ses bort fra denne formalitet inden for rammerne af proceduren vedrørende ansøgningen om subsidiær beskyttelse.

____________

¹ - EUT C 266 af 30.7.2011.