Sag C-277/11

M.

mod

Minister for Justice, Equality and Law Reform m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland))

»Præjudiciel forelæggelse – fælles europæisk asylsystem – direktiv 2004/83/EF – minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – artikel 4, stk. 1, andet punktum – medlemsstatens samarbejde med ansøgeren med henblik på at vurdere de relevante forhold i dennes ansøgning – rækkevidde – lovligheden af national procedure fulgt ved behandlingen af en ansøgning om subsidiær beskyttelse efter afslag på en ansøgning om meddelelse af flygtningestatus – iagttagelse af de grundlæggende rettigheder – retten til at blive hørt«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. november 2012

Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – national lovgivning, der opretter to separate og på hinanden følgende procedurer med henblik på behandlingen af asylansøgninger og ansøgninger om subsidiær beskyttelse – forpligtelse til at sikre retten til at blive hørt inden for rammerne af hver af disse procedurer

(Rådets direktiv 2004/83, art. 4, stk. 1)

Kravet om en medlemsstats samarbejde med en asylansøger, som fastsat i artikel 4, stk. 1, andet punktum, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal ikke fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed, i tilfælde af, at en udlænding ansøger om subsidiær beskyttelsesstatus efter at have modtaget afslag på en ansøgning om flygtningestatus, og myndigheden påtænker ligeledes at meddele afslag på denne anden ansøgning, vil være forpligtet til, inden den træffer sin afgørelse, at underrette vedkommende om, at den har til hensigt at afslå dennes ansøgning, og at meddele vedkommende de argumenter, som den påtænker at støtte dette afslag på, for derved at sætte den pågældende i stand til at gøre sine synspunkter gældende i denne anledning.

Hvor det drejer sig om et nationalt system, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af to separate og på hinanden følgende procedurer med henblik på behandlingen af henholdsvis en ansøgning om meddelelse af flygtningestatus og en ansøgning om subsidiær beskyttelse, påhviler det dog den forelæggende ret at sikre iagttagelse, inden for rammerne af hver af disse procedurer, af ansøgerens grundlæggende rettigheder, og særligt af retten til at blive hørt derved, at vedkommende på en hensigtsmæssig måde skal kunne tilkendegive sine bemærkninger forud for vedtagelsen af enhver afgørelse, som ikke tildeler vedkommende den ansøgte beskyttelse. I et sådant system indebærer den omstændighed, at den berørte allerede er blevet gyldigt hørt ved behandlingen af vedkommendes ansøgning om meddelelse af flygtningestatus, ikke, at der kan ses bort fra denne formalitet inden for rammerne af proceduren vedrørende ansøgningen om subsidiær beskyttelse.

Retten til at blive hørt i forbindelse med enhver procedure, som er knæsat i artikel 41, 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør således finde anvendelse i enhver procedure, som kan udmunde i en bebyrdende afgørelse, og foreligger, selv om de relevante regelsæt ikke udtrykkeligt foreskriver en sådan formalitet. Følgelig bør denne ret finde fuld anvendelse på proceduren for behandling af en ansøgning om meddelelse af international beskyttelse, som gennemføres af den kompetente nationale myndighed i medfør af de regler, der er vedtaget i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem. Når en medlemsstat har valgt at oprette to separate og på hinanden følgende procedurer med henblik på behandlingen af asylansøgninger og ansøgninger om subsidiær beskyttelse, skal ansøgerens ret til at blive hørt, henset til dens grundlæggende karakter, garanteres fuldt ud inden for rammerne af hver af disse to procedurer.

(jf. præmis 74, 82, 85, 86, 89, 91 og 95 samt domskonkl.)