Language of document : ECLI:EU:F:2013:35

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

13. marts 2013

Sag F-125/11

Isabel Mendes

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – ikke adgang til at deltage i færdighedstesten – administrationens pligt til at indtage en smidig holdning ved fortolkningen af klager – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorunder Isabel Mendes har nedlagt påstand dels om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse om ikke at give hende adgang til færdighedstesten, dels om, at Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte den skade, som hun hævder at have lidt som følge af afgørelsen.

Udfald: Den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse af 7. april 2011 om ikke at give sagsøgeren adgang til færdighedstesten annulleres. Europa-Kommissionen betaler 2 000 EUR til sagsøgeren. I øvrigt frifindes sagsøgte. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – begreb – kvalifikation tilkommer Personaleretten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – identitet mellem genstand og årsag – administrationens pligt til at indtage en smidig holdning ved fortolkningen af klager

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – betingelser for at bestå – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne, der har til følge at reducere ansøgernes chancer for at bestå disse – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

[Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 1, litra e)]

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – betingelser for at bestå – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – ændring af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelsen af adgangsprøverne, der har til følge at reducere ansøgernes chancer for at bestå disse – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet

[Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 1, litra e)]

5.      Tjenestemænd – principper – proportionalitet – rækkevidde – undtagelse i forhold til at retfærdiggøre en foranstaltning, der tilsidesætter princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – udelukket

1.      Den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller en note tilkommer alene Personaleretten og er ikke undergivet parternes vilje. En skrivelse, hvorved en tjenestemand uden udtrykkeligt at anmode om en tilbagekaldelse af den pågældende afgørelse dog klart giver udtryk for, at han anfægter den for ham bebyrdende afgørelse, må anses for en klage i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i vedtægtens artikel 90, stk. 2. Aktens indhold går i denne henseende forud for dens form.

(jf. præmis 33 og 34)

Henvisning til:

Domstolen: 29. juni 2000, sag C-154/99 P, Politi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, præmis 16

Retten i Første Instans: 14. juli 1998, sag T-219/97, Brems mod Rådet, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis; 16. februar 2005, sag T-354/03, Reggimenti mod Parlamentet, præmis 43

2.      Den administrative procedure, under hvilken de berørte kan handle uden bistand fra en advokat, har endvidere uformel karakter og indebærer således, at administrationen ikke skal fortolke klager restriktivt, men tværtimod indtage en smidig holdning ved behandlingen heraf.

(jf. præmis 35)

Henvisning til:

Domstolen: 14. marts 1989, sag 133/88, Del Amo Martinez mod Parlamentet, præmis 11

Retten i Første Instans: 21. oktober 2004, sag T-49/03, Schumann mod Kommissionen, præmis 39

3.      Ændringen af de bestemmelser, der vedrører bedømmelsen af de prøver, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, kan påvirke sagsøgerens mulighed for at blive optaget på listen over de ansøgere, der får adgang til færdighedstesten, idet en sådan ændring kan indebære, at flere ansøgere opnår det krævede antal minimumspoint ved prøverne, og at hendes muligheder for at blive placeret blandt de bedste ansøgere dermed vil blive mindsket. I denne henseende har anvendelsen af berigtigelsen af meddelelsen om udvælgelsesprøven efter afholdelse af adgangsprøverne ikke overholdt de forsikringer, som meddelelsen om udvælgelsesprøven gav sagsøgeren, og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er derfor blevet tilsidesat.

Sammenlignende prøver er pr. definition prøver, hvorved hver enkelt ansøgers præstation bedømmes i forhold til de andre ansøgeres præstation, således at antallet af de ansøgere, der består prøverne, kan påvirke udvælgelseskomitéens bedømmelse af ansøgerne. Disse bedømmelser afspejler den vurdering, der er foretaget af en ansøgers præstation, i forhold til den vurdering, der er foretaget af andre ansøgeres præstationer. Det følger heraf, at jo større antallet af ansøgere til denne form for prøver er, desto større krav stiller udvælgelseskomitéen til ansøgernes niveau.

(jf. præmis 64, 65, 70 og 84)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 5. marts 2003, T-24/01, Staelen mod Parlamentet, præmis 57

4.      Retssikkerhedsprincippet sikrer forudsigelighed i forbindelse med de situationer og retsforhold, der henhører under EU-retten. Selv om dette princip ganske vist i almindelighed forbyder, at en retsakt fra en EU-institution gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, kan dette imidlertid rent undtagelsesvist tillades, når det tilstræbte mål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt. Disse betingelser er ikke opfyldt i det tilfælde, hvor en berigtigelse af en meddelelse om udvælgelsesprøve ændrer bedømmelsen af adgangsprøverne til den pågældende udvælgelsesprøve efter prøvernes afholdelse.

Hvis ansættelsesmyndigheden efter offentliggørelsen af en meddelelse om udvælgelsesprøve når til den erkendelse, at de krævede betingelser er strengere, end hvad der følger af hensynet til tjenestens interesse, kan den fortsætte proceduren og i givet fald ansætte et mindre antal ansøgere end oprindelig planlagt eller indlede en ny udvælgelsesprocedure ved at tilbagekalde den oprindelige meddelelse om udvælgelsesprøve og erstatte den med en berigtiget meddelelse. Vedtagelsen af en berigtigelse til meddelelsen om udvælgelsesprøven, efter at visse prøver er blevet afholdt, kan imidlertid ikke sidestilles med en af disse løsninger.

(jf. præmis 71-73, 76 og 77)

Henvisning til:

Domstolen: 15. september 2005, sag C-199/03, Irland mod Kommissionen, præmis 69

Retten i Første Instans: 2. oktober 1996, sag T-356/94, Vecchi mod Kommissionen, præmis 56

Den Europæiske Unions Ret: 10. november 2010, sag T-260/09 P, KHIM mod Simões Dos Santos, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis

5.      Det følger af proportionalitetsprincippet, der hører til de almindelige EU-retlige grundsætninger, at lovligheden af en foranstaltning, der er vedtaget af en EU-institution, er betinget af, at såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og byrderne herved må ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål. De proportionalitetshensyn, der ligger til grund for en foranstaltning, kan imidlertid ikke begrunde vedtagelsen af en retsakt, der er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såsom ændringen af meddelelsen om udvælgelsesprøven, efter at adgangsprøverne er blevet afholdt, idet proportionalitetsprincippet kun finder anvendelse, når der er mulighed for at vælge mellem flere egnede foranstaltninger.

(jf. præmis 83)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Schumann mod Kommissionen, præmis 52

Personaleretten: 30. september 2010, sag F-76/05, Torijano Montero mod Rådet, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis