Sag T-334/12

Plantavis GmbH

og

NEM, Verband mittelständischer europäischer Hersteller und Distributoren von Nahrungsergänzungsmitteln & Gesundheitsprodukten eV

mod

Europa-Kommissionen

og

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

»Forbrugerbeskyttelse – sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning (EF) nr. 432/2012 – annullationssøgsmål – regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt – formaliteten – forordning (EF) nr. 1924/2006 – ulovlighedsindsigelse – register over sundhedsanprisninger«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 12. juni 2015

1.      Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – søgsmål anlagt mod udstederen af den anfægtede retsakt – påstand om annullation af Kommissionens retsakt rettet mod et EU-organ – afvisning

(Art. 263 TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – Kommissionens forordning om fastlæggelse af en liste over tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer – omfattet

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 432/2012)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – Kommissionens forordning om fastlæggelse af en liste over tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer – sagsøgerens manglende præcise angivelse af de anprisninger, som kan påvirke hans retsstilling – ikke umiddelbart berørt – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 28, stk. 5 og 6; Kommissionens forordning nr. 432/2012)

4.      Ulovlighedsindsigelse – accessorisk karakter – hovedsagen afvist – afvisning af indsigelsen

(Art. 277 TEUF)

5.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – Kommissionens register over ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – retsakt, der har rent oplysende karakter – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, 31. betragtning og art. 20)

6.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet – videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgivet på anmodning af Kommissionen med henblik på vurdering af sundhedsanprisningerne – retsakt, der ikke har til formål at medføre retsvirkninger – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 13, stk. 3)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20)

2.      Begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, in fine, TEUF skal forstås således, at det omfatter almengyldige retsakter, bortset fra lovgivningsmæssige retsakter. Forordning nr. 432/2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed, udgør en regelfastsættende retsakt.

Den nævnte forordning er nemlig blevet vedtaget af Kommissionen under udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne som led i forskriftsproceduren med kontrol, og den udgør følgelig ikke en lovgivningsmæssig retsakt. Endvidere er forordning nr. 432/2012 almengyldig, eftersom den finder anvendelse på objektivt bestemte situationer og har bindende retsvirkninger for en generelt og abstrakt angivet kreds af personer.

(jf. præmis 24-27)

3.      Betingelsen om umiddelbart berørt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF kræver for det første, at den anfægtede foranstaltning umiddelbart skal have indvirkning på sagsøgerens retsstilling, og dernæst at foranstaltningen ikke må overlade et skøn til foranstaltningens adressater, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af den anfægtede forordning uden anvendelse af andre mellemkommende regler.

Hvad angår en sag anlagt til prøvelse af forordning nr. 432/2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed, påhviler det sagsøgeren – for at påvise, at han er umiddelbart berørt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – at identificere de anprisninger, som er berørt af den nævnte forordning, og som påvirker hans retsstilling. Sagsøgeren skal navnlig påvise, at han på tidspunktet for sagens anlæg i sine kommercielle meddelelser vedrørende sine varer anvendte anprisninger, der var forbudte som følge af vedtagelsen af forordning nr. 432/2012. I denne henseende påhviler det ikke Unionens retsinstanser at undersøge og identificere de anprisninger, der i givet fald kunne udgøre grundlaget for antagelsen af sagsøgerens søgsmål til realitetsbehandling, særligt når det vedrører ca. 2 000 sundhedsanprisninger, hvoriblandt 222 er blevet godkendt, og 1 719 anprisninger er blevet forbudt.

I det tilfælde hvor de sundhedsanprisninger, som vedrører sagsøgeren, indgår på listen over udestående anprisninger, for så vidt som de forsat er under vurdering, og Kommissionen ikke har truffet endelig afgørelse om enten godkendelse eller forbud af dem, kan disse desuden ikke give anledning til et annullationssøgsmål. De anprisninger, som er udestående, er nemlig fortsat omfattet af den juridiske ordning, som var gældende for dem forud for vedtagelsen af forordning nr. 432/2012. De virksomheder, som disse anprisninger angår, kan følgelig fortsætte med at anvende dem i forbindelse med deres markedsføringsaktiviteter af fødevarer i henhold til artikel 28, stk. 5 og 6, i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

(jf. præmis 28, 30, 32 og 36)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50 og 51)

5.      Der foreligger retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 263 TEUF, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Ved afgørelsen af, om en retsakt eller en beslutning har sådanne virkninger, skal der lægges vægt på indholdet.

Registret over tilladte sundhedsanprisninger, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 20 i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, udgør ikke i sig selv en retsakt, der kan gøres til genstand for et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF. Som det fremgår af 31. betragtning til forordning nr. 1924/2006, er registret over tilladte sundhedsanprisninger nemlig et kommunikationsredskab med henblik på at skabe klarhed og levere information for at undgå ansøgninger vedrørende anprisninger, der allerede er vurderet. Selv om dette register giver oplysninger om retsakter vedtaget på området for ernærings- og sundhedsanprisninger, forholder det sig ikke desto mindre således, at det ikke har til formål at medføre retsvirkninger over for tredjemand.

(jf. præmis 56, 58 og 59)

6.      Udtalelser og anbefalinger fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er udtrykkeligt undtaget fra artikel 263 TEUF’s anvendelsesområde og kan derfor ikke gøres til genstand for et annullationssøgsmål. Når der endvidere er tale om retsakter eller beslutninger, hvis tilblivelse omfatter flere stadier, er det i princippet kun de retsakter, som definitivt fastlægger institutionens standpunkt som afslutning på proceduren, der kan anfægtes, modsat mellemkommende foranstaltninger, der har til formål at forberede den endelige beslutning.

Hvad angår videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som offentliggøres efter de vurderinger, der gennemføres i henhold til proceduren i artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, er disse i henhold til den nævnte bestemmelse mellemliggende trin i proceduren, som ikke er egnet til at have en virkning for tredjemands retsstilling. EFSA har nemlig til formål at afgive udtalelser, når den relevante retlige ramme fastsætter det. I sådanne tilfælde kan EFSA ikke vedtage retsakter, som har retsvirkninger, idet de eneste retsakter, der kan anfægtes, er de retsakter, som indeholder den endelige afgørelse truffet af Kommissionen vedrørende en godkendelse af eller et forbud mod de anprisninger, som er undersøgt. De vurderinger, som er gennemført af EFSA inden for rammerne af proceduren i artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1924/2006, kan derfor ikke gøres til genstand for et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF.

(jf. præmis 61-64)