Language of document :

Appel iværksat den 2. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-259/20, Ryanair mod Kommissionen

(Sag C-210/21 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ryanair DAC (ved avocats E. Vahida og F.C. Laprévote, abogado S. Rating, dikigoros I.-G. Metaxas-Maranghidis og avocate V. Blanc)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Det fastslås, at Kommissionens afgørelse C(2020) 2097 final af 31. marts 2020 om statsstøtte SA.56765 (2020/N) – Frankrig – Covid-19 – betalingsmoratorium for luftfartsafgifter til fordel for offentlige lufttransportvirksomheder er ugyldig i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF.

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Ryanairs omkostninger, og intervenienterne i første instans og (eventuelt) i denne appelsag tilpligtes at bære deres egne omkostninger.

Subsidiært:

Den appellerede dom ophæves.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.

For det første tilsidesatte Retten EU-retten, da den forkastede appellantens anbringende om, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet uberettiget tilsidesat.

For det andet begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til appellantens anbringende om fri udveksling af tjenesteydelser.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved sin vurdering af støttens forholdsmæssighed i forhold til skadens omfang i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens manglende begrundelse.

For det femte begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens undladelse af at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

____________