Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2019 – Google LLC, indtrådt i Google Inc.’s rettigheder mod Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil dʼÉtat – Frankrig)

(Sag C-507/17) 1

(Præjudiciel forelæggelse – personoplysninger – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af disse oplysninger – direktiv 95/46/EF – forordning (EU) 2016/679 – internetsøgemaskine – behandling af oplysninger på websider – den geografiske rækkevidde af retten til at få fjernet links)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil dʼÉtat

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google LLC, indtrådt i Google Inc.’s rettigheder

Sagsøgt: Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL)

Procesdeltagere: Wikimedia Foundation Inc., Fondation pour la liberté de la presse, Microsoft Corp., Reporters Committee for Freedom of the Press m.fl., Article 19 m.fl., Internet Freedom Foundation m.fl. og Défenseur des droits,

Konklusion

Artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at en søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet links i henhold til disse bestemmelser, er forpligtet til at foretage denne fjernelse på de udgaver af søgemaskinen, som svarer til alle medlemsstaterne, og dette om nødvendigt i kombination med foranstaltninger, som under overholdelse af alle retlige krav gør det muligt effektivt at forhindre eller i den mindste i høj grad at afholde de internetbrugere, der foretager en søgning på den registreredes navn fra en af medlemsstaterne, fra – ud fra de resultater, der vises efter denne søgning – at få adgang til de links, som er genstand for denne anmodning, men søgemaskineudbyderen er ikke forpligtet til at foretage denne fjernelse på alle udgaver af udbyderens søgemaskine.

____________

1 EUT C 347 af 16.10.2017.