Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi (Polen) den 20. september 2023 – R.S.

(Sag C-582/23, Wiszkier 1 )

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: R.S.

Procesdeltagere: C. S.A., P.C. syndyk masy upadłości (kurator) for R.S. og M.S., M.K. syndyk masy upadłości (kurator) for G. S.A. (under opløsning), J.J. og M.G.

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF 1 af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter skifteretten er bundet af en fortegnelse over fordringer, der er anerkendt af den tilsynsførende dommer under proceduren for konkursbehandling, således at skifteretten, der træffer afgørelse, der afslutter konkursbehandlingen, derved er afskåret fra at efterprøve, hvorvidt kontraktvilkår i en aftale eventuelt er urimelige?

2.    Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der ikke tillader at anordne foreløbige forholdsregler som led i konkursbehandling, således at denne lovgivning kan afholde forbrugere fra at gøre krav på den retsbeskyttelse, som forbrugerne er blevet indrømmet i henhold til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).