Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obersten Gerichtshof (Østrig) den 29. december 2023 – DF mod Rechtsanwaltskammer Wien

(Sag C-807/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Obersten Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DF

Sagsøgt: Rechtsanwaltskammer Wien

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 45 TEUF om arbejdskraftens frie bevægelighed fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter det for at blive optaget på listen over østrigske advokatfuldmægtige kræves, at en del af en advokatfuldmægtigs praktiske uddannelse (uddannelsesperiode) skal tilbringes som advokatfuldmægtig hos en advokat i Østrig, dvs. på det nationale område, (»hovedperiode«), mens virksomhed hos en advokat i en anden EU-medlemsstat ikke er tilstrækkelig for så vidt angår denne del af den praktiske uddannelse (uddannelsesperiode), selv om denne virksomhed dér udøves under tilsyn af en advokat, der er medlem af det østrigske advokatsamfund, og som praktiserer på området for østrigsk ret?

____________