Sag anlagt den 8. september 2010 - Dornbracht mod Kommissionen

(Sag T-386/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG (Iserlohn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte H. Janssen, T. Kapp og M. Franz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den angår sagsøgeren.

Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved den anfægtede beslutning, i et passende omfang.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 i sag COMP/39092 - sanitære installationer. I den anfægtede beslutning er sagsøgeren og andre virksomheder blevet pålagt bøder på grund af overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen. Sagsøgeren har efter Kommissionens opfattelse deltaget i en vedvarende aftale eller samordnet praksis inden for sektoren for sanitære installationer i Tyskland og Østrig.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort otte søgsmålsgrunde gældende.

Som den første søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 ¹, henset til, at Kommissionen ikke har taget hensyn til adskillige af de i forhold til sagsøgeren formildende omstændigheder.

Som den anden søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, idet Kommissionen ved sin fortolkning af loftet i samme forordnings artikel 23, stk. 2, andet punktum, fratager sig selv muligheden for at kunne vurdere grovheden af den overtrædelse, der bebrejdes sagsøgeren.

Endvidere har sagsøgeren som den tredje søgsmålsgrund gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen ved fastsættelse af enhedsbeløb ikke har taget hensyn til sagsøgerens individuelle bidrag til overtrædelsen.

I forbindelse med den fjerde søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved beregningen af bøden ikke har sammenlignet sagsøgerens overtrædelse med andre af Kommissionen afgjorte overtrædelser og dermed har tilsidesat ligebehandlingsprincippet.

Som den femte søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at bøden er uforholdsmæssig stor, eftersom Kommissionen ikke har taget hensyn til sagsøgerens begrænsede kapacitet.

I forbindelse med den sjette søgsmålsgrund har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning tilsidesætter princippet om forbud mod anvendelse med tilbagevirkende kraft, eftersom Kommissionen har beregnet bøden på grundlag af retningslinjerne for beregning af bøder ² fra 2006.

Som den syvende søgsmålsgrund har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 tilsidesætter bestemthedsprincippet.

Endelig har sagsøgeren som den ottende søgsmålsgrund gjort gældende, at beregningen af bøden er retsstridig, idet bøden er blevet beregnet på grundlag af retningslinjer, der giver Kommissionen en for bred skønsmargen.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

² - Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).