Sag anlagt den 9. april 2013 – Telefónica mod Kommissionen

(Sag T-216/13)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Telefónica, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Folguera Crespo, P. Vidal Martínez og E. Peinado Iríbar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1 og 2 i Europa-Kommissionens afgørelse af 23. januar 2013 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, eller subsidiært

fastslås det, at den anfægtede afgørelse artikel 2 er delvis ugyldig, og den bøde, som er blevet pålagt, nedsættes.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den ved dette søgsmål anfægtede afgørelse er den samme som i sag T-208/13, Portugal Telecom mod Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem principale anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF

Det gøres herved gældende, at den anfægtede afgørelse anvender retspraksis vedrørende konkurrencebegrænsende formål ukorrekt og indebærer en tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning, princippet om bevisbyrde og princippet in dubio pro reo i forhold til indholdet af købsaftalens klausul 9. Det gøres i denne forbindelse navnlig gældende, at nævnte klausul var knyttet til transaktionen, og ikke kan forstås eller anvendes uden for denne kontekst eller uden for en vanskelig forhandlingsproces, som var kendetegnet ved den portugisiske regerings konstante indgriben.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF

Det gøres herved gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og har tilsidesat princippet om en samlet bevisbedømmelse i forhold til den kontekst, inden for hvilken klausulen blev indgået, parternes adfærd og formålet med klausulen.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om bevisbyrde, princippet om god forvaltningsskik, retten til forsvar samt uskyldsformodningen i forbindelse med beviset for den portugisiske regerings indgriben i forhandlingerne og i udarbejdelsen og fastholdelsen af den omhandlede klausul.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF

Det gøres herved gældende, at Kommissionen har givet en utilstrækkelig begrundelse for og foretaget en ukorrekt bedømmelse ved konstateringen af, at klausulen var egnet til at begrænse konkurrencen, hvilket udgør en nødvendig betingelse for, at der foreligger en overtrædelse, i det mindste hvad angår et konkurrencebegrænsende formål, af artikel 101 TEUF.

Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF

Det gøres herved gældende, at den omhandlede klausul heller ikke udgør en konkurrencebegrænsende virkning, der er i strid med artikel 101 TEUF.

Subsidiært har sagsøgeren også anført, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten, og at der er blevet begået en åbenbar fejl ved den manglende hensyntagen til og bedømmelse af formildende omstændigheder.