Sag T-282/06

Sun Chemical Group BV m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence – fusioner – det europæiske marked for kolofoniumharpiks bestemt til anvendelse inden for trykfarvesektoren – beslutning om en fusions forenelighed med fællesmarkedet – retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner – markedsandele og koncentrationsgrader – ikke-koordinerede virkninger – koordinerede virkninger – begrundelsespligt«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – bedømmelse af foreneligheden med fællesmarkedet – iagttagelse af de af Kommissionen vedtagne retningslinjer

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2; Kommissionens meddelelse 2004/C 31/03)

2.      Konkurrence – fusioner – bedømmelse af foreneligheden med fællesmarkedet – risiko for skabelse af en kollektiv dominerende stilling – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2; Kommissionens meddelelse 2004/C 31/03, punkt 19-21)

3.      Konkurrence – fusioner – bedømmelse af foreneligheden med fællesmarkedet

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2)

4.      Konkurrence – fusioner – bedømmelse af foreneligheden med fællesmarkedet

1.      Kommissionen er bundet af de retningslinjer, den har vedtaget som led i sit tilsyn med fusioner, såfremt disse ikke afviger fra traktatens bestemmelser og bestemmelserne i fusionsforordningen.

Retningslinjerne kræver ikke i alle tilfælde en undersøgelse af alle de heri nævnte elementer, idet Kommissionen råder over et vist skøn, der giver den mulighed for at bestemme, hvorvidt visse omstændigheder skal tages i betragtning eller lades ude af betragtning, og den er ikke forpligtet til at give en nøjagtig begrundelse for sin vurdering af en række forhold i forbindelse med fusionen, der er åbenbart uvedkommende, uden betydning eller klart af underordnet relevans for vurderingen af fusionen.

Den kontrol, som Fællesskabets retsinstanser udøver med de komplicerede økonomiske vurderinger, som Kommissionen foretager som led i sin skønsbeføjelse efter fusionsforordningen, skal begrænse sig til en kontrol af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller er begået magtfordrejning. I den henseende skal Fællesskabets retsinstanser ikke blot kontrollere den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, oplysningernes troværdighed og sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for Kommissionens konklusioner. Således er Rettens judicielle kontrol ikke begrænset til en undersøgelse af, hvorvidt Kommissionen har taget de forhold, der i retningslinjerne er angivet at have betydning for en fusions virkninger på konkurrencen, i betragtning eller ej. Retten skal ligeledes inden for rammerne af denne kontrol overveje, hvorvidt eventuelle udeladelser, som Kommissionen måtte have foretaget, kan ændre på dens konklusion.

(jf. præmis 55, 57, 58, 60 og 61)

2.      Selv om det ganske vist er nødvendigt for at bevise, at der er en risiko for en kollektiv dominerende stilling, at det godtgøres, at der foreligger en betydelig kollektiv markedsandel, medfører en sådan imidlertid ikke i sig selv, at det anses for godtgjort, at der foreligger en sådan stilling, da markedsvilkårene i øvrigt skal bidrage til at skabe en sådan stilling. Således skal spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en dominerende stilling i hver enkelt sag, afgøres på grundlag af sagens omstændigheder. I andet punktum i punkt 21 i de af Kommissionen vedtagne retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner præciseres det i øvrigt, at en overskridelse af de grænseværdier, der er fastsat i retningslinjernes punkt 19-21, ikke giver anledning til en formodning for, at der foreligger konkurrencemæssige problemer. Jo mere disse grænseværdier overskrides, desto større er sandsynligheden imidlertid for, at der foreligger konkurrenceproblemer.

(jf. præmis 126, 136 og 138)

3.      Det er ikke nødvendigt for at afskrække et fusioneret selskab fra eventuel konkurrencebegrænsende adfærd, at alle selskabets kunder kan flytte deres ordrer til andre leverandører. Muligheden for, at de kan flytte en væsentlig del af deres efterspørgsel til andre leverandører, kan antages at udgøre en tilstrækkelig betydningsfuld trussel om tab for nævnte selskab til, at det afskrækkes fra at forfølge en sådan strategi.

(jf. præmis 171 og 214)

4.      Da almindelig adgang til eller mangel på en råvare har samme virkning for alle de virksomheder, der fremstiller det omhandlede produkt, herunder et fusioneret selskab, er det kun, hvis fusionsparterne har præferencemæssig adgang til leverancer i forhold til deres konkurrenter, at der kan opstå konkurrencebegrænsende virkninger.

(jf. præmis 182 og 183)