Sag anlagt den 15. juli 2010 - Crocs mod KHIM - Holey Soles and Partenaire Hospitalier International (gengivelse af fodtøj)
(Sag T-302/10)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Crocs, Inc. (Delaware, USA) (ved solicitor I.R. Craig)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
De andre parter i sagen for appelkammeret: Holey Soles Holdings Ltd (Vancouver, Canada) og Partenaire Hospitalier International (La Haie Foissière, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 26. marts 2010 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 9/2008-3) annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Nr. 257001-0001 (fodtøj)
Indehaver af det i ugyldighedssagen omhandlede EF-design: Crocs, Inc.
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Holey Soles Holdings Ltd og Partenaire Hospitalier International
Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede EF-design erklæret ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002, idet appelkammeret fejlagtigt anvendte disse artiklers bestemmelser, hvilket førte til ukorrekte konklusioner vedrørende EF-designets nyhed, individuelle karakter og tekniske funktion.
____________