RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

5. juni 2012

Sag F-83/10

Kostantinos Giannakouris

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for tildeling – fradrag af tillæg af samme art modtaget fra anden side«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106a, hvorved Konstantinos Giannakouris bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 26. februar 2010 om at nedsætte det uddannelsestillæg, som han oppebærer, og tilbageholde det for meget udbetalte beløb på hans lønseddel, som følge af, at hans datter får udbetalt et økonomisk tilskud fra en medlemsstat i form af et stipendium.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Konstantinos Giannakouris betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for anvendelse af antikumulationsreglen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, i tilfælde af, at tillæg af samme art oppebæres fra anden side – anvendes på et luxembourgsk økonomisk tilskud til studerende – lovlig

[Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 1, litra c), og art. 67, stk. 2]

Kun tillæg, som er sammenlignelige og har samme formål, udgør »tillæg af samme art« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i antikumulationsbestemmelsen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, vedrørende familietillæg. Det afgørende kriterium for, om et tillæg er af samme art, er det formål, der forfølges med de pågældende tilskud.

I denne forbindelse har uddannelsestillægget som omhandlet i vedtægtens artikel 67, stk. 1, litra c), og den luxembourgske støtte, der ydes i form af stipendier og studielån, som har til formål at yde økonomisk støtte til de studerende og bidrage til dækning af udgifterne til deres studier og underhold i forbindelse hermed, lignende formål, idet de begge tilsigter at bidrage til dækning af udgifter til uddannelse af tjenestemandens barn.

Denne konklusion kan ikke ændres af den omstændighed, at modtagerne af de to tilskud ikke er den samme person. Den omstændighed, at det vedtægtsbestemte tillæg tildeles tjenestemanden, og den nationale støtte oppebæres af barnet eller formelt tildeles dette, er ikke afgørende for vurderingen af, om ydelserne er af samme art som omhandlet i vedtægtens artikel 67, stk. 2. Det er heller ikke afgørende, at vedtægtens tillæg ydes som et supplement til tjenestemandens løn og således er tilknyttet et ansættelsesforhold i modsætning til den luxembourgske økonomiske støtte, som betales til barnet.

(jf. præmis 29, 31, 32, 37 og 38)

Henvisning til:

Domstolen: 13. oktober 1977, sag 106/76, Gelders-Deboeck mod Kommissionen, præmis 16; 13. oktober 1977, sag 14/77, Emer-van den Branden mod Kommissionen, præmis 15; 18. december 2007, sag C-135/06 P, Weiβenfels mod Parlamentet, præmis 89

Retten i Første Instans: 10. maj 1990, sag T-117/89, Sens mod Kommissionen, præmis 14; 11. juni 1996, sag T-147/95, Pavan mod Parlamentet, præmis 41

Personaleretten: 13. februar 2007, sag F-62/06, Guarneri mod Kommissionen, præmis 39, 40 og 42