Sag T-122/04

Outokumpu Oyj og Luvata Oy

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence – karteller – markedet for industrielle kobberrør – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markeder – bøder – størrelsen af det berørte marked – skærpende omstændigheder – gentagelse«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – retningslinjer vedtaget af Kommissionen

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

2.      Retspleje – stævning – anbringende vedrørende tilsidesættelse af en bestemmelse, der ikke udtrykkeligt er nævnt i stævningen

(Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44)

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – recidiv

(Art. 65 EKSF; art. 81 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 2)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – recidiv

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 2)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – størrelsen af markedet for de omhandlede varer – hensyn taget hertil

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A)

1.      Det tilkommer Retten inden for rammerne af legalitetskontrollen af bøder, der pålægges for tilsidesættelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler, at efterprøve, om Kommissionen har udøvet sin skønsbeføjelse i henhold til den i retningslinjerne fastsatte metode for beregningen af konkrete bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, og i det omfang den skulle fastslå, at Kommissionen har overskredet denne beføjelse, at efterprøve, om overskridelsen er berettiget og tilstrækkeligt retligt begrundet.

Kommissionens begrænsning af sin egen skønsbeføjelse som følge af vedtagelsen af retningslinjer er nemlig ikke uforenelig med opretholdelsen af en væsentlig skønsmargen til Kommissionen. Retningslinjerne er på flere punkter fleksible, hvilket giver Kommissionen mulighed for at udøve sit skøn i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 17, således som disse er fortolket af Domstolen.

På områder som fastsættelsen af en bøde, hvor Kommissionen har en skønsmargen, f.eks. i forbindelse med satsen som følge af gentagelsen, er legalitetskontrollen desuden af disse bedømmelser begrænset til, om der er tale om et åbenbart urigtigt skøn.

Kommissionens skønsmargen og de grænser, den har fastsat herfor, er desuden i princippet ikke til hinder for, at Fællesskabets retsinstanser udøver deres fulde prøvelsesret, og de kan ophæve, nedsætte eller forhøje den af Kommissionen pålagte bøde.

(jf. præmis 33-36)

2.      Det følger af retspraksis, af artikel 21 i statutten for Domstolen og af artikel 44 i Rettens procesreglement, at en sagsøger ikke er forpligtet til at gengive de artikler i traktaten eller de almindelige retsprincipper, vedkommende påberåber sig. Det er tilstrækkeligt, at de faktiske omstændigheder og sagsøgerens anbringender og påstande er anført i stævningen, således at sagsøgte effektivt kan forsvare sine interesser og Retten udøve sin prøvelsesret.

I forbindelse med en sag om annullation eller nedsættelse af en bøde, der ved en beslutning fra Kommissionen er pålagt en virksomhed for tilsidesættelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler, skal et anbringende, hvorved tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet på grundlag af Kommissionens beslutningspraksis for første gang påberåbes, antages til realitetsbehandling, når det af stævningen fremgår, at sagsøgeren kritiserer forhøjelsen af bøden, navnlig på grund af den forhøjelsessats, Kommissionen har anvendt i sine tidligere beslutninger.

(jf. præmis 53)

3.      Med henblik på at konstatere en gentagelse inden for rammerne af artikel 81 EF kan Kommissionen tage hensyn til overtrædelser konstateret i henhold til EKSF-traktaten. De grundlæggende traktater har nemlig indført en særlig retsorden, hvori EKSF-traktaten og Euratomtraktaten indtil den 23. juli 2002 udgjorde en lex specialis, der fraviger den lex generalis, som EF-traktaten er. Forbuddet mod karteller er desuden fastsat i to analoge bestemmelser, dvs. artikel 81 EF og 65 EKSF, som, selv om de indgår i to forskellige traktater, anvender identiske retsbegreber. Endelig tyder intet i retningslinjerne for beregningen af konkrete bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten på, at udtrykket »overtrædelser af samme art« skal forstås således, at Kommissionen ikke, med henblik på at konstatere en gentagelse inden for rammerne af artikel 81 EF, kan tage hensyn til overtrædelser konstateret i henhold til EKSF-traktaten.

(jf. præmis 55 og 57)

4.      Begrebet gentagelse indebærer kun, at der forud er konstateret en overtrædelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler. Forekomsten af særlige omstændigheder, der har begrundet bødefritagelsen i en tidligere beslutning, hindrer derfor ikke Kommissionen i at fastslå, at der er tale om en gentagen overtrædelse. Sådanne særlige omstændigheder vedrører i øvrigt kun den tidligere beslutning og har ingen forbindelse med den omhandlede virksomheds tilbøjelighed til at begå overtrædelser af konkurrencereglerne. De kan derfor ikke tages i betragtning med henblik på fastsættelsen af satsen for forhøjelse af bøden på grund af gentagelse.

(jf. præmis 58 og 64)

5.      I forbindelse med bedømmelsen af grovheden ved tilsidesættelsen af de fællesskabsretlige konkurrenceregler kan Kommissionen ved fastsættelsen af udgangsbeløbet for bøden til en virksomhed tage hensyn til størrelsen af det berørte marked uden dog at være forpligtet hertil. Kommissionen kan til det formål tage det pågældende markeds omsætning i betragtning. Der er ikke nogen rimelig grund til, at omsætningen på det relevante marked beregnes ved at udelukke bestemte produktionsomkostninger. Der findes nemlig i alle erhvervsgrene omkostninger, der er knyttet til det endelige produkt, og som fabrikanten ikke har kontrol over, men som ikke desto mindre udgør et væsentligt element i dennes samlede aktiviteter, og som følgelig ikke kan udelukkes fra omsætningen ved fastsættelsen af udgangsbeløbet for bøden. Den omstændighed, at prisen på et råmateriale udgør en væsentlig del af den endelige pris på slutproduktet, eller at risikoen for svingningerne i prisen på et bestemt råmateriale er langt større end for andre råmaterialer, anfægter ikke denne konklusion.

(jf. præmis 76, 78 og 82)