Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 10. januar 2002 af Schlüsselverlag J.S. Moser Gesellschaft m.b.H. og seks andre mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-3/02)

    Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. januar 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Schlüsselverlag J.S. Moser Gesellschaft m.b.H., Insbruck (Østrig), J. Wimmer GmbH, Linz (Østrig), Styria Medien AG, Graz (Østrig), Zeitungs- und Verlags-Gesellschaft m.b.H., Bregenz (Østrig), Eugen Russ Vorarlberger Zeitungsverlag und Druckerei Gesellschaft mbH, Schwarzach (Østrig), "Die Presse" Verlags-Gesellschaft m.b.H., Wien (Østrig) og "Salzburger Nachrichten" Verlags-Gesellschaft m.b.H. & Co. KG, Salzburg (Østrig) ved Rechtsanwalt M. Krüger.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten derved, at den ikke har truffet en afgørelse for så vidt angår den klage, som sagsøgerne har indgivet vedrørende gennemførelsen af en sammenslutning af fællesskabsdimension, der i henhold til national ret er anmeldt til og godkendt af OLG Wien i sin egenskab af kartelret, subsidiært at den har undladt at opfordre de parter, der indgår i sammenslutningen, til at anmelde denne til Kommissionen.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved skrivelse af 25.5.2001 indgav sagsøgerne, der er indehavere af østrigske dagblade, en klage til Kommissionen over en mediesammenslutning, der var givet tilladelse til i Østrig, og som omfattede virksomhederne Bertelsmann, Gruner+Jahr, Raffeisen, KURIER-Magazine og NEWS, og som efter sagsøgernes opfattelse er af fællesskabsdimension. Klagen var forbundet med en begæring om, at de virksomheder, der indgik i sammenslutningen, skulle opfordres til at anmelde sammenslutningen i henhold til Rådets forordning nr. 4064/89.

GD for Konkurrence gav i flere skrivelser udtryk for den opfattelse, at den omhandlede forordning ikke fandt anvendelse på den foreliggende sammenslutning, eftersom der havde fundet en delvis afhændelse sted, der ikke omfattede mindst to virksomheder, hvis samlede omsætning hver især overstiger 250 mio EUR. GD for Konkurrence anførte dog, at denne opfattelse ikke var bindende for sagsøgte.

Da Kommissionen ikke inden to måneder efter sagsøgernes opfordring til at træffe en formel afgørelse for så vidt angår klagen har reageret, anlægger sagsøgerne hermed passivitetssøgsmål i medfør af artikel 232 EF. Sagsøgerne gør i den forbindelse gældende, at sagsøgerne i mangel af en afgørelse fra sagsøgte ikke har adgang til at anlægge et annulationssøgsmål for Retten i Første Instans, og at sagsøgerne som følge af sagsøgtes manglende stillingtagen er umiddelbart og individuelt berørt.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at den afgørelse, der er truffet i medfør af national ret, er ugyldig i henhold til artikel 81 EF sammenholdt med forordning nr. 4064/89, idet Den Østrigske Republik i strid med denne forordnings artikel 21, stk. 2, har anvendt dens nationale konkurrenceret på en sammenslutning af fællesskabsdimension. De anfører endvidere, at sammenslutningen omfatter to virksomheder, hvis årsomsætning overstiger 250 mio EUR, og hvoraf en af dem ikke har over to tredjedele af sin årsomsætning i én og samme medlemsstat. Der er således ikke tale om en delvis virksomhedsafhændelse men derimod om en virksomhedssammenslutning.

____________