Sag anlagt den 23. oktober 2023 – AF mod Rådet

(Sag T-1047/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AF (ved advokat A. Guillerme)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

De afgørelser, som ansættelsesmyndigheden for Generalsekretariatet for Rådet traf den 16. december 2022, om at give sagsøgeren en advarsel i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union efter afslutningen af den disciplinære forfølgning, der blev gennemført uden høring af disciplinærrådet, annulleres.

Generalsekretariatet for Rådets afgørelse af 6. februar 2023 om afslag på at godtgøre sagsøgerens sagsomkostninger i henhold til artikel 21 i bilag IX til vedtægten annulleres, og sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 2 413,95 EUR.

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af de anfægtede afgørelser.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

Første anbringende om, at der for så vidt angår ulovligheden af afgørelsen af 16. december 2022, hvorved sagsøgeren blev givet en advarsel i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i bilag IX til vedtægten, blev begået tre proceduremæssige uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af den administrative undersøgelse, som har haft indvirkning på lovligheden af den endelige anfægtede afgørelse:

Afdelingen for Juridiske Rådgivere for Administrationen havde ikke kompetence til at foretage en administrativ undersøgelse vedrørende beskyttelse af personoplysninger på grundlag af bilag IX til vedtægten. Dette udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i afgørelse nr. 6/2021 truffet af Rådets generalsekretær om vedtagelse af almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende administrative undersøgelser og disciplinær forfølgning (herefter »afgørelse nr. 6/2021«).

Den administrative undersøgelse blev ikke gennemført på upartisk vis, hvilket er i strid med artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 13 i afgørelse nr. 6/2021.

Den administrative undersøgelse blev ikke gennemført i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik, hvilket er i strid med retten til forsvar og pligten til at undersøge sagens faktiske omstændigheder under behørig hensyntagen til de belastende og de diskulperende elementer.

Med hensyn til sagens realitet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse af 16. december 2022, hvorved der blev givet en advarsel, er ulovlig, idet den er

baseret på ikke godtgjorte faktiske omstændigheder

behæftet med et åbenbart urigtigt skøn

i strid med proportionalitetsprincippet og

i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Andet anbringende, hvorefter sagsøgeren for så vidt angår ulovligheden af afgørelsen af 6. februar 2023, hvorved der blev meddelt afslag på godtgørelse af de udgifter, som sagsøgeren havde afholdt til advokatbistand i forbindelse med den disciplinære forfølgning, der blev gennemført uden høring af disciplinærrådet, har gjort gældende, at:

Denne afgørelse er i strid med artikel 21 i bilag IX til vedtægten, hvorefter udgifterne afholdes af administrationen, når disciplinærsagen ikke fører til en disciplinær sanktion, således som det er tilfældet i den foreliggende sag.

Princippet om god forvaltningsskik og princippet om forbud mod forskelsbehandling blev tilsidesat ved den anlagte fortolkning af vedtægten, hvorefter der med hensyn til retten til godtgørelse af udgifter til advokatbistandskal sondres mellem, om et disciplinærråd har eller ikke har været involveret, og ved krænkelse af retten til forsvar for enhver ansat med henblik på at lade sig bistå af en advokat i forbindelse med en disciplinærsag.

Tredje anbringende om, at påstanden om erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade svarer til henholdsvis den negative indvirkning på sagsøgerens karriere som følge af det sikre tab af muligheden for at blive forfremmet i 2023 og den betydeligt reducerede mulighed for at blive forfremmet i de kommende år, og til den skade, der er påført hendes værdighed og faglige omdømme på grund af den anfægtede ulovlige afgørelse af 16. december 2022, som i alvorlig grad har påvirket hendes helbred.

____________