Sag anlagt den 28. september 2023 – Tyskland mod ACER
(Sag T-612/23)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og R. Kanitz samt advokat R. Bierwagen)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
Sagsøgerens påstande
Afgørelse A-003-2019 R truffet af agenturets klagenævn den 7. juli 2023 annulleres, for så vidt som artikel 5, stk. 8 og 9, i bilag I til samt artikel 5, stk. 8 og 9, i bilag II til sagsøgtes afgørelse nr. 02/2019 herved er blevet opretholdt.
Subsidiært – for det tilfælde, at Retten fastslår, at de bestemmelser i bilag I og II, der principalt er nedlagt påstand om annullation af, er uløseligt forbundne med de øvrige bestemmelser i deres respektive artikel eller deres respektive bilag eller med sagsøgtes samlede afgørelse nr. 02/2019 af 21. februar 2019, som affattet i klagenævnets afgørelse – annulleres de respektive artikler eller bilag eller afgørelsen i sin helhed.
Endnu mere subsidiært – for det tilfælde, at Retten fastslår, at de bestemmelser i bilag I og II, der subsidiært er nedlagt påstand om annullation af, er uløseligt forbundne med de øvrige bestemmelser i deres respektive artikel eller deres respektive bilag eller med sagsøgtes samlede afgørelse nr. 02/2019 af 21. februar 2019, som affattet i klagenævnets afgørelse – annulleres de respektive artikler eller bilag eller afgørelsen i sin helhed.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
Første anbringende: tilsidesættelse af artikel 14-16 i forordningen om det indre marked for elektricitet 1 .
Indførelsen af en supplerende effektivitetsanalyse med henblik på en hensyntagen til kritiske netkomponenter ved beregningen af grænseoverskridende handelskapacitet er i strid med artikel 14-16 i forordningen om det indre marked for elektricitet, eftersom de kritiske netkomponenter skal defineres af den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning og ikke af agenturet. Dette følger af en fortolkning af retsforskrifterne på grundlag såvel af deres ordlyd, deres tilblivelseshistorie og deres opbygning som af betragtningerne til forordningen om det indre marked for elektricitet. EU-lovgiver har ikke valgt et effektivitetskriterium, men et minimumsniveau på 70%. Derudover kan effektivitetskriteriet ikke opfyldes i praksis og undergraver dermed minimumskapaciteten på 70%. Endvidere bliver retsforskrifterne til fornyet udformning af budområderne omgået, idet medlemsstaten de facto bliver tvunget til at foretage en ny fastsættelse af sine budområder, når den ikke længere kan tage hensyn til interne netkomponenter ved kapacitetsberegningen.
En Power Transfer Distribution Factor (distributionsfaktor for strømoverførsel, herefter »PTDF-faktor«) på 10% eller mere i henhold til artikel 5, stk. 8, litra b), i bilag I og II til afgørelsen er ligeledes i strid med artikel 16, stk. 4 og 8, i forordningen om det indre marked for elektricitet. Eftersom det af afgørelsen selv fremgår, at siden anvendelsen af kapacitetsberegningsmetoden i 2020 anses netkomponenter med en PTDF-faktor på mere end 5% allerede for kritiske, er det vilkårligt at kræve en PDTF-faktor på 10% eller mere fra medio 2022.
Andet anbringende: effektivitetskriteriets modstrid med forordning (EU) 2015/1222 1 .
Effektivitetskriteriet i henhold til artikel 5, stk. 8, litra c), i bilag I og II til afgørelsen er i strid med proceduren til revision af budområder efter artikel 32 ff. i forordning (EU) 2015/1222, med systemoperatørernes ret til i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1222 individuelt at fastsætte de disponible afhjælpende tiltag, der skal medtages i kapacitetsberegningen, og med den i artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2015/1222 fastsatte regel om (ikke-)hensyntagen til netkomponenter i forbindelse med kapacitetsberegningen.
Tredje anbringende: tilsidesættelse af retningslinjerne for drift af elektricitetstransmissionssystemer.
Den i retningslinjernes artikel 21, stk. 2, litra a), fastsatte forpligtelse for systemoperatørerne til i forbindelse med udvælgelsen af passende afhjælpende tiltag at aktivere de mest effektive og omkostningseffektive afhjælpende tiltag for driften af elektricitetstransmissionssystemerne undermineres af artikel 5, stk. 8, litra b), i bilag I og II til afgørelsen.
Fjerde anbringende: tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Effektivitetskriteriet og PTDF-kriteriet i henhold til artikel 5, stk. 8, litra b) og c), i bilag I og II til afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet, da de bringer systemsikkerheden i Core-regionen i fare, og da dette har en negativ indvirkning på omkostningseffektiviteten. Såfremt stort set alle kritiske netkomponenter blev fjernet fra kapacitetsberegningen, ville dette føre til yderligere risici for systemsikkerheden og forøge omkostningerne.
Femte anbringende: formelle ulovligheder.
Sagsøgte har ikke kompetence til at fastsætte de kritiske netkomponenter ved hjælp af effektivitetskriteriet eller til at fastsætte en tidlig hensyntagen til afhjælpende tiltag.
Afgørelsen er i strid med artikel 2 og 4 i Rådets forordning nr. 1 1 , da den kun er offentliggjort og bekendtgjort på engelsk.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5.6.2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (EUT 2019, L 158, s. 54).
1 Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24.7.2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT 2015, L 197, s. 24).
1 Rådets forordning nr. 1 af 15.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1958, 17, s. 385).