Sag T-358/13

Den Italienske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»ELFUL – afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de udgifter, der finansieres af ELFUL – afgørelse, hvorved et bestemt beløb erklæres ikke-genanvendeligt i forbindelse med landdistriktsudviklingsprogrammet for regionen Basilicata – artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 8. oktober 2015

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – argumenter, der ikke er anført i stævningen – afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

2.      Retslig procedure – bevis – dokumentation – bevisværdi – Unionens retsinstansers bedømmelse – kriterier

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslutning af regnskaberne vedrørende de udgifter, der finansieres over ELFUL

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1290/2005, art. 30 og 31)

4.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – konstatering af uregelmæssigheder ved de nationale organers anvendelse af en fælles markedsordnings mekanismer – Kommissionens beføjelser til at foretage finansielle korrektioner på tidspunktet for regnskabsafslutningen

[Rådets forordning nr. 1290/2005, art. 26, stk. 3, art. 27, stk. 3 og 4; art. 30 og 31; Kommissionens forordning nr. 885/2006, art. 11, stk. 1]

5.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – afslutning af regnskaber – nægtelse af at finansiere udgifter, som følger af uregelmæssigheder ved anvendelsen af EU-lovgivningen – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater

(Rådets forordning nr. 1290/2005, art. 30 og 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 49)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 56 og 57)

4.      Kommissionen kan ved forvaltningen af den fælles landbrugspolitik ikke afholde udgifter i strid med reglerne om den pågældende markedsordning, idet denne regel gælder generelt. Når Kommissionen har anført, at betalingsorganernes regnskaber omfatter udgifter, der er afholdt i strid med Unionens retsforskrifter vedrørende den pågældende fælles markedsordning, har den således kompetence til at drage alle konsekvenser heraf, herunder at foretage finansielle korrektioner af betalingsorganernes årsregnskaber, allerede på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen om regnskabsafslutning i henhold til artikel 30 i forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Der er i denne forbindelse ikke tale om at Kommissionen anerkender en fejlbehæftet udgiftsanmeldelse for mellemliggende udgifter for et landdistriktsudviklingsprogram blot på grund af, at de i artikel 26, stk. 3, i forordning nr. 1290/2005 foreskrevne formaliteter vedrørende indgivelse af anmeldelsen er overholdt. Regnskabsafslutningsafgørelsen præciserer således de beløb, der skal tilbagebetales af hver enkelt medlemsstat, og som fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår. Når Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder i den årlige udgiftsanmeldelse for et givet program, kan den ikke anerkende udgifterne som berettigede til at blive debiteret ELFUL i forbindelse med regnskabsafslutningen, og den må derfor afvise finansieringen deraf, indtil en eventuel afgørelse om uoverensstemmelse er truffet.

I øvrigt kan Kommissionen ikke foreholdes i afgørelsen om indledning af den i artikel 11 i forordning nr. 885/2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1290/2005 foreskrevne procedure for efterprøvende regnskabsafslutning på en gang at have anset udgifter for et af de problemer, der er genstand for regnskabsafslutningen, og for et suspenderet beløb. Ifølge artikel 27, stk. 4, i forordning nr. 1290/2005 træffes afgørelser om suspendering eller nedsættelse af betalinger i henhold til stk. 3, uden at dette berører de i samme forordnings artikel 30 og 31 omhandlede afgørelser. Ifølge forordningens artikel 30, stk. 2, foregriber en afgørelse truffet på grundlag af artikel 30 ikke vedtagelsen af en senere afgørelse efter artikel 31 vedrørende de udgifter, der skal udelukkes fra EU-finansiering, hvis de ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne. Heraf følger, at Kommissionen ved vedtagelsen af en afgørelse om regnskabsafslutning på grundlag af artikel 30 kan drage konsekvenserne af manglerne ved rigtigheden af de fremsendte regnskaber, uafhængigt af afgørelsen om efterprøvende regnskabsafslutning.

(jf. præmis 68, 82, 83 og 89)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 69-71)