Sag anlagt den 9. september 2011 - Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-479/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues, B. Beaupère-Manokha og J. Gstalter, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten annullerer Europa-Kommissionens afgørelse K(2011) 4483 endelig af 29. juni 2011 om statsstøtte nr. C 35/2008, tildelt af Frankrig til den offentlige virksomhed af industriel og handelsmæssig karakter, "Institut Français du Pétrole".

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrører en retlig fejl, idet Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der forelå en statsstøtte. Sagsøgeren er af den opfattelse, at da Kommissionen konkluderede, at der forelå en statsstøtte, overholdt den ikke bevisreglerne på statsstøtteområdet, hverken for så vidt angår bevisbyrden eller for så vidt angår kravet til bevisstyrken.

Andet anbringende, som er opdelt i fire led, vedrører faktiske og retlige fejl, idet Kommissionen har fastslået, at der forelå en underforstået, ubegrænset statsgaranti til Institut Français du Pétrole. Sagsøgeren har gjort gældende, at:

der kan ikke ved en gennemgang af fransk ret udledes et princip om statsgaranti for gæld i Institut Français du Pétrole

den omstændighed, at de almenretlige procedurer på området for betalingsstandsning og konkurs ikke finder anvendelse på Institut Français du Pétrole, indebærer ikke, at en sådan virksomheds kreditorer befinder sig i en gunstigere position end kreditorerne i en virksomhed, der er underkastet handelsretten

de mekanismer, der kan udløse statens ansvar, kan ikke sidestilles med en ubegrænset garantimekanisme

en eventuel opretholdelse af en række fordringer i forbindelse med public service-forpligtelserne for Institut Français du Pétrole har ingen sammenhæng med virksomhedens status.

Tredje anbringende, som er opdelt i to led, vedrører tilsidesættelse af begrebet fordel i artikel 107, stk. 1, TEUF's forstand, for så vidt som:

Kommissionen konkluderede fejlagtigt, at i tilfælde af, at der forelå en statsgaranti, gav den Institut Français du Pétrole en fordel,

subsidiært, Kommissionen tilsidesatte begrebet fordel, eftersom den konkluderede, at den påståede fordel, som Institut Français du Pétrole nød godt af på grund af den garanti, som var forbundet med dens status, blev overført til dets privatretlige datterselskaber, Axens og Prosernat.

____________