Sag T-320/10

(offentliggjort i uddrag)

Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket CASTEL – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – formaliteten – absolut registreringshindring ikke påberåbt for appelkammeret – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2013

EF-varemærker – procedureregler – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – ugyldighedssag vedrørende absolutte registreringshindringer – prøvelsen begrænset til de påberåbte anbringender

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, art. 52, 55 og art. 76, stk. 1)

I overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker skal undersøgerne ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og – i forbindelse med klage – appelkamrene ved Harmoniseringskontoret i forbindelse med prøvelsen af de absolutte registreringshindringer foretage en ex officio prøvelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, om det varemærke, der er søgt registreret, er omfattet af en af registreringshindringerne i samme forordnings artikel 7. Det følger heraf, at de kompetente instanser ved Harmoniseringskontoret kan være foranlediget til at støtte deres afgørelser på faktiske forhold, som ikke er blevet påberåbt af ansøgeren. Harmoniseringskontoret skal ex officio prøve de relevante faktiske omstændigheder, der vil kunne foranledige dette til at bringe en absolut registreringshindring i anvendelse.

Ikke desto mindre er Harmoniseringskontoret i forbindelse med en ugyldighedssag ikke forpligtet til på ny at foretage den af undersøgeren udførte ex officio prøvelse af de relevante faktiske omstændigheder, der vil kunne foranledige Harmoniseringskontoret til at bringe de absolutte registreringshindringer i anvendelse. Det fremgår af bestemmelserne i artikel 52 og 55 i forordning nr. 207/2009, at EF-varemærket anses for gyldigt, indtil Harmoniseringskontoret efter en ugyldighedssag erklærer det ugyldigt. Der er således en formodning for varemærkets gyldighed, hvilket er en logisk konsekvens af den kontrol, som Harmoniseringskontoret har foretaget i forbindelse med prøvelsen af en registreringsansøgning.

Denne formodning om gyldighed begrænser Harmoniseringskontorets forpligtelse til i overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 at foretage en ex officio prøvelse af de relevante faktiske omstændigheder, der vil kunne foranledige Harmoniseringskontoret til at anvende de absolutte registreringshindringer i forbindelse med den prøvelse af en ansøgning om et EF-varemærke, der i forbindelse med proceduren for registrering af dette varemærke foretages af Harmoniseringskontorets undersøgere og – i forbindelse med klage – af appelkamrene. Når der inden for rammerne af en ugyldighedssag foreligger en formodning for, at det registrerede EF-varemærke er gyldigt, påhviler det den person, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for Harmoniseringskontoret at påberåbe sig de konkrete forhold, der rejser tvivl om dets gyldighed.

(jf. præmis 26-28)