Sag anlagt den 6. september 2010 - Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH)
(Sag T-392/10)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Euro-Information - Européenne de traitement de l'information (Strasbourg, Frankrig) (ved avocat A. Grolée)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 17. juni 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 892/2010-2) annulleres, for så vidt som den afslår varemærkeansøgning nr. 004114864 for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 37, 38 og 42.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret og nærværende sag i henhold til procesreglementets artikel 87.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "EURO AUTOMATIC CASH" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 37, 38 og 42 - ansøgning nr. 4114864
Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af undersøgerens afgørelse, delvist afslag på registrering af det ansøgte varemærke. Afgørelsen truffet efter Rettens dom af 9. marts 2010, Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH) (sag T-15/09, ikke trykt i Samling af Afgørelser)
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, idet det ansøgte varemærke ikke er beskrivende, men derimod har det fornødne særpræg for så vidt angår alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke registrering er afslået.
____________