Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 13. december 2023 – A.M. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(Sag C-767/23, Remling 1 )

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A.M.

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 267, stk. 3, TEUF, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning som den, der fremgår af artikel 91, stk. 2, i Vreemdelingenwet 2000 (udlændingelov af 2000), hvorefter Raad van State, Afdeling bestuursrechtspraak [(øverste domstol i forvaltningsretlige sager Nederlandene)] som en national ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres, kan afgøre et spørgsmål, der er rejst om fortolkning af EU-retten, eventuelt i forbindelse med en udtrykkelig anmodning om, at der indhentes en præjudiciel afgørelse, med en forkortet begrundelse, uden at det angives, hvilken af de tre undtagelser fra forelæggelsespligten der finder anvendelse?

____________

1     Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.