Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 13. september 2006 – Sinaga mod Kommissionen

(forenede sager T-217/99, T-321/00 og T-222/01)

»Sukker – POSÉIMA-programmet – forordning (EØF) nr. 1600/92 – foreløbig forsyningsopgørelse over sukker for Azorerne – annullationssøgsmål – formaliteten – begrebet traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet – begrundelse – overholdelse af væsentlige formforskrifter«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde (art. 253 EF) (jf. præmis 75-86)

2.                     Landbrug – fælles markedsordning – sukker – særlige foranstaltninger vedrørende bestemte landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (art. 299, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 1600/92, art. 3, stk. 3 og 4; Kommissionens forordning nr. 1481/2000; Rådets afgørelse 1999/468, art. 4) (jf. præmis 90-96, 109-128, 136, 137 og 143-147)

Angående

Påstand om annullation, for det første af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1434/1999 af 30. juni 1999 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for produktionsåret 1999/2000 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 166, s. 58), for det andet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1481/2000 af 6. juli 2000 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for produktionsåret 2000/01 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 167, s. 6) samt dets bilag, og for det tredje af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1281/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for sukker i perioden fra den 1. juli til den 31. december 2001 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 176, s. 12) for så vidt som de fastlægger de sukkermængder, der anses for nødvendige for forsyningen af Azorerne.

Konklusion

1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2) Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.