Sag anlagt den 20. marts 2014 – Georgsmarienhütte mod Kommissionen

(Sag T-176/14)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Georgsmarienhütte GmbH (Georgsmarienhütte, Tyskland) (ved advokaterne H. Höfler, C. Kahle og V. Winkler)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) – Tyskland – Støtte til el fra vedvarende energikilder og reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, som blev meddelt med opfordring til at fremsætte bemærkninger (EUT 2014 C 37, s. 73), annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

Tilsidesættelse af væsentlige formskrifter

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at sagsøgte ikke i overensstemmelse med artikel 296, stk. 2, TEUF har givet nogen tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF. Afgørelsen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure indeholder ikke nogen specifik materiel vurdering, som bygger på faktiske og retlige omstændigheder, med hensyn til, om alle betingelserne for at anvende artikel 107, stk. 1, TEUF er opfyldt.

Tilsidesættelse af traktaterne

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionens afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at Domstolen i dom af 13. marts 2001, PreussenElektra (sag C-379/98, Sml. I, s. 2099) allerede har fastslået, at Gesetz über den Vorrang erneuerbarer Energien (loven om forrang for vedvarende energi, herefter »EEG«) ikke yder statsstøtte. EEG finder fortsat anvendelse i i det væsentlige uændret form. Navnlig er de aspekter, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger støtte, forblevet uændrede. Det samme gælder Kommissionens beslutning af 22. maj 2002 (EFT C 164, s. 5), hvormed Kommissionen fastslog, at EEG ikke udgør statsstøtte.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at reduktionen af EEG-afgiften ikke opfylder betingelserne for statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har i denne forbindelse navnlig anført, at reduktionen af EEG-afgiften ikke udgør en fordel, som en virksomhed ikke ville have opnået under normale markedsvilkår, ikke er af selektiv karakter, ikke udgør statsstøtte eller støtte, som staten har tildelt ved hjælp af statsmidler, og ikke resulterer i en fordrejning af konkurrencen eller er til skade for handlen mellem medlemsstaterne.

Forenelighed med fællesmarkedet

Dersom Retten måtte finde, at der er tale om statsstøtte, er denne efter sagsøgerens opfattelse forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), og c), TEUF.