Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 29. oktober 2004 af Elke Huober mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-438/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. oktober 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Elke Huober, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Rådets afgørelse om afslag på at tildele sagsøgeren udlandstillæg og afledte rettigheder fra hendes indtræden i tjenesten den 1. september 2003.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren var inden sin tiltrædelse ved Rådet ansat på delstaten Baden-Würtembergs informationskontor i Bruxelles. Hun anfægter i denne sag afgørelsen om afslaget på at tildele hende udlandstillæg.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 4, stk. 1, litra a), i vedtægtens bilag VII er tilsidesat, idet Rådet ikke har anerkendt, at hun gjorde tjeneste for en anden stat. Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.

____________