Language of document :

Sag anlagt den 11. september 2008 - Mustang mod KHIM - Decathlon (Gengivelse af en bølgelinje)

(Sag T-379/08)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Mustang - Bekleidungswerke GmbH + Co. KG (Künzelsau, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Klett og K. Weimer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Décathlon SA (Villeneuve d'Ascq, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. juli 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 859/2007-4 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Mustang - Bekleidungswerke GmbH + Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, der gengiver en bølgelinje, for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 18 og 25 - ansøgning nr. 4 081 352

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Décathlon SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et nationalt og internationalt figurmærke, der gengiver en hvid bølgelinje på en sort baggrund, for varer i klasse 3, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet de omtvistede varemærker ikke udviser nogen visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed, der kan give anledning til risiko for forveksling.

____________