Sag T-439/09
John Robert Purvis
mod
Europa-Parlamentet
»Regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – supplerende pensionsordning – afslag på at udbetale en del af den supplerende frivillige pensionsordning som et engangsbeløb – ulovlighedsindsigelse – velerhvervede rettigheder – berettiget forventning – proportionalitet«
Sammendrag af dom
1. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – Europa-Parlamentets afgørelse om at meddele et medlem afslag på at få en del af sin supplerende frivillige pension udbetalt som et engangsbeløb
(Art. 230 EF og 241 EF)
2. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – velerhvervede rettigheder – krænkelse heraf – foreligger ikke
3. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – retssikkerhedsprincippet – princippet om aftalers kontinuitet – krænkelse heraf – foreligger ikke
4. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – præsidiets beføjelse til at vedtage ændringen af det regulativ, der ligger til grund for den nævnte afgørelse
(Art. 199, stk. 1, EF)
5. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – forbud mod tilbagevirkende kraft – retssikkerhedsprincippet – krænkelse heraf – foreligger ikke
6. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – krænkelse heraf – foreligger ikke
7. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – ligebehandlingsprincippet – krænkelse heraf – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 1292/2004)
8. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – proportionalitetsprincippet – krænkelse heraf – foreligger ikke
9. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – pligt til at rådføre sig med Parlamentets generalsekretær og dets kvæstorkollegium før vedtagelsen af den nævnte afgørelse – krænkelse heraf – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets forretningsorden art. 21, stk. 2)
10. Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – Parlamentets præsidiums beslutning om ændring af regulativet om en frivillig, supplerende pensionsordning for medlemmerne og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb – princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro – krænkelse heraf – foreligger ikke
1. I forbindelse med et søgsmål om annullation af en afgørelse fra Europa-Parlamentet om at meddele et medlem afslag på at få en del af sin (frivillige) supplerende pension udbetalt som et engangsbeløb, skal de anbringender, som sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for sin anmodning, fortolkes således, at de kun er fremsat til støtte for ulovlighedsindsigelsen, som han formelt har rejst separat mod institutionens præsidiums beslutning, som den nævnte afgørelse er støttet på.
Eftersom artikel 4 i regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, som er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne, hvorefter et medlem af Parlamentet kunne få en del af sin pension udbetalt som et engangsbeløb, var blevet ophævet ved præsidiets beslutning af 1. april 2009, havde dets Generaldirektorat for Finans ikke noget skøn og kunne kun afslå sagsøgerens anmodning, som var baseret på denne bestemmelse.
(jf. præmis 29 og 31)
2. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig tilsidesættelsen af sine velerhvervede rettigheder med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, eftersom den faktor, der stifter ret til den supplerende pension i artikel 1, stk. 1, i regulativet om supplerende pensionsordning, er defineret som den dag, hvor medlemmet ophører i sit hverv, og da han endnu ikke var ophørt i sit erhverv, da denne beslutning trådte i kraft, havde han endnu ikke erhvervet den nævnte pensionsret.
Princippet, hvorefter en sagsøger kun kan støtte sig på en velerhvervet rettighed, hvis det retsstiftende forhold er opstået inden for rammerne af den ordning, som var gældende før den ændring af denne, som sagsøgeren anfægter ved sit søgsmål, er ganske vist fastslået i retspraksis i forhold til EU-tjenestemænd, men gælder generelt og navnlig for Europa-Parlamentets medlemmer, hvis supplerende pensionsordning har et karakteristisk, centralt element til fælles med pensionsordningen for EU-tjenestemænd, idet de to systemer definerer en aktuarmæssig beregning, hvorved det årlige bidrag skal svare til en tredjedel af de pensionsrettigheder, som er erhvervet det samme år.
(jf. præmis 44-46)
3. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, »der knytter sig til aftalen om supplerende pension«, og af princippet om aftalers kontinuitet med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb.
Oprettelsen af den supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer og, i påkommende tilfælde, ændringer af denne må nemlig betragtes som foranstaltninger vedrørende Europa-Parlamentets interne organisation, som har til formål at sikre dets funktion, og henhører derfor under de beføjelser som offentlig myndighed, som Europa-Parlamentet er tillagt for at kunne udføre sin opgave i henhold til traktaterne. Et af de væsentligste hensyn i ethvert parlamentarisk system er faktisk at garantere, at parlamentsmedlemmerne som folkets repræsentanter, der skal tjene dettes almene interesse, er uafhængige, herunder i økonomisk henseende. I denne forbindelse kan garantien for en passende økonomisk godtgørelse, der sikrer medlemmets uafhængighed, ikke begrænses til selve mandatets varighed, men skal ligeledes, i passende udstrækning, dække en overgangsperiode efter mandatets ophør og omfatte en pension, der afhænger af, hvor længe den pågældende har været medlem af Parlamentet.
Heraf følger, at den omtvistede supplerende pensionsordning er en del af de retsforskrifter, der i almenhedens interesse har til formål at sikre medlemmernes uafhængighed.
De rettigheder og pligter, ordningen indebærer for Parlamentet og medlemmerne, følger derefter af den i statutten fastlagte forbindelse mellem disse og er således ikke fastsat aftalemæssigt, men henhører under offentlig ret. I denne forbindelse ændrer den omstændighed, at det nævnte medlem tilsluttede sig ordningen frivilligt, ikke karakteren af hans forhold til dette, som fremdeles er undergivet offentlig ret.
(jf. præmis 59-62)
4. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke anfægte lovligheden af en beslutning truffet af denne institutions præsidium om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, under henvisning til præsidiets manglende beføjelse til at vedtage beslutningen.
Når et regulativ er et led i foranstaltningerne vedrørende Parlamentets interne organisation, henhører det nemlig under Parlamentets beføjelser og de foranstaltninger, dette kan træffe i medfør af artikel 199, stk. 1, EF. Oprettelsen af den supplerende pensionsordning og, i påkommende tilfælde, ændringer af denne, må derfor betragtes som sådanne foranstaltninger.
(jf. præmis 64)
5. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig tilsidesættelsen af retssikkerhedsprincippet med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, eftersom ophævelsen af denne mulighed først gjaldt fra tidspunktet for meddelelsen om den nævnte beslutning til samtlige medlemmer, og idet de, som var ophørt i deres hverv før dette tidspunkt, og som derfor havde erhvervet rettigheder til supplerende pension, derfor ikke blev berørt af denne beslutning, som ikke havde tilbagevirkende kraft.
(jf. præmis 65 og 66)
6. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, eftersom de oplysninger, han har påberåbt sig for at kunne bevise en sådan tilsidesættelse, ikke er præcise, ubetingede og samstemmende.
I denne forbindelse kan den blotte omstændighed, at muligheden for at modtage en del af den supplerende pension som et engangsbeløb fandtes, da det nævnte medlem tilsluttede sig ordningen, ikke betragtes som et løfte fra Parlamentets side om, at betingelserne i den supplerende pensionsordning ikke ville blive ændret i fremtiden. På samme måde kan hverken forudberegninger af hans pension foretaget af Parlamentets administration, beregninger, der er foretaget i denne henseende f.eks. af den forening, der drives uden vinding for øje, under navnet »Pensionsfonden for Europa-Parlamentets Medlemmer«, eller Parlamentets præsidiums anerkendelse af, at det påhviler Parlamentet at sikre, at de forpligtelser, det har påtaget sig over for de medlemmer, som har tilsluttet sig den supplerende pensionsordning, bliver overholdt, uanset fondens situation, anses for oplysninger, der kan give den pågældende anledning til at nære en berettiget forventning.
(jf. præmis 70-75)
7. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, under henvisning til en sammenligning af den ændring af den supplerende pensionsordning for medlemmer, der fandt sted som følge af ikrafttrædelsen af denne beslutning, med den ændring af pensionsordningen for medlemmer af Europa-Kommissionen og af Fællesskabets retsinstanser, der indtraf som følge af ikrafttrædelsen af Rådets forordning nr. 1292/2004 om ændring af forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom om lønningsregulativet for Kommissionens formand og medlemmer og for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans.
Ændringerne i den supplerende pensionsordning for medlemmer som følge af ikrafttrædelsen af præsidiets beslutning af 1. april 2009 – i modsætning til de ændringer af pensionsordningen for medlemmer af Europa-Kommissionen og af Fællesskabets retsinstanser, der blev foretaget ved forordning nr. 1292/2004 – påvirkede nemlig ikke den aktuarmæssige værdi af den pension, som de medlemmer, der var tilsluttet førstnævnte ordning, kunne forvente.
Følgelig befandt på den ene side medlemmerne af Europa-Parlamentet og på den anden side medlemmerne af Europa-Kommissionen og af Fælleskabets retsinstanser sig i en faktisk og juridisk stilling, som frembød væsentlige indbyrdes forskelle for så vidt angår virkningerne af de ændringer af deres pensionsordning, der indtraf efter ikrafttræden af henholdsvis den nævnte beslutning, truffet af Parlamentets præsidium, og forordning nr. 1292/2004, hvorfor de i så henseende kunne behandles forskelligt med hensyn til fastsættelsen af overgangsforanstaltninger.
(jf. præmis 86, 87 og 89)
8. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, da Parlamentet ved udøvelsen af sine beføjelser til at fastsætte bestemmelser for den supplerende pensionsordning for parlamentsmedlemmerne lovligt kunne forfølge de formål, der er fastsat i denne beslutning, idet de foranstaltninger, der er truffet i henhold hertil med henblik på at nå disse formål, var egnede til at nå dem, og idet ophævelsen af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb var den mindst bebyrdende foranstaltning for de medlemmer, som er tilsluttet den supplerende pensionsordning.
(jf. præmis 93, 94, 114, 116 og 117)
9. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af artikel 29 i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – i henhold til hvilken kvæstorerne og generalsekretæren ifølge formandens anvisninger overvåger fortolkningen og den nøje anvendelse af det nævnte regulativ – med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, da denne bestemmelse kun omfatter fortolkningen og anvendelsen af regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og ikke ændring af dette, og idet præsidiet havde beføjelse til at ændre regulativet. Desuden blev ændringsbeslutningen truffet af præsidiet efter forslag fra generalsekretæren, og i henhold til artikel 21, stk. 2, i Parlamentets forretningsorden deltager kvæstorerne i præsidiets møder med rådgivende funktion.
(jf. præmis 121-123)
10. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro med henblik på at anfægte lovligheden af en beslutning, truffet af denne institutions præsidium, om ændring af regulativet om en (frivillig) supplerende pensionsordning for medlemmerne, der er indeholdt i bilag VII til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og om ophævelse af muligheden for at få udbetalt en del af pensionen som et engangsbeløb, da forholdet mellem det nævnte medlem og Parlamentet følger af den i statutten fastlagte forbindelse mellem dem og følgelig henhører under de beføjelser som offentlig myndighed, som Parlamentet er tillagt for at kunne udføre sin opgave i henhold til traktaterne.
(jf. præmis 124-126)