Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 25. september 2008 - Guido Strack mod Kommissionen

(Sag F-44/05) 1

(Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - stillingsopslag - afgørelse om afslag på ansøgning - annullations- og erstatningssøgsmål - formaliteten - søgsmålsinteresse - pension - udvalget for forudgående udvælgelse - sammensætning - tidsmæssig anvendelse af nye bestemmelser - uafhængighed - upartiskhed - meddelelse af en afgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Køln, Tyskland) (først ved Mosar, derefter ved M. Wehrheim og ved F. Gengler, endelig ved P. Goergen, alle avocats)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og H. Kraemer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som kontorchef for "Udbud og Kontrakter" og om udnævnelse af en anden ansøger i nævnte stilling, dels krav om erstatning.

Konklusion

Påstanden om annullation af afgørelsen om udnævnelse af A som kontorchef for "Udbud og Kontrakter" i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer afvises.

Afgørelsen om afslag på Guido Stracks ansøgning til stillingen som kontorchef for "Udbud og Kontrakter" i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagsøgeren et beløb på EUR 2 000 i erstatning.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Guido Strack bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgtes omkostninger

____________

1 - EUT C 205 af 20.8.2005, s. 28 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under sagsnr. T-225/05 og henvist til Retten for EU-personalesager ved kendelse af 15.12.2005).