PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)

25. september 2008

Sag F-44/05

Guido Strack

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – stillingsopslag – afslag på ansøgning – annullations- og erstatningssøgsmål – formaliteten – søgsmålsinteresse – pensionering – udvalget for forudgående udvælgelse – sammensætning – tidsmæssig anvendelse af nye bestemmelser – uafhængighed – upartiskhed – meddelelse af en afgørelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Guido Strack i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer om afslag på hans ansøgning til stillingen som kontorchef for »Udbud og Kontrakter« (A5/A4) i det nævnte kontor og af afgørelsen om at udnævne A til den omtvistede stilling, samt om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt.

Udfald: Påstanden om annullation af afgørelsen om udnævnelse af A til kontorchef for »Udbud og Kontrakter« i Publikationskontoret afvises. Afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som kontorchef for »Udbud og Kontrakter« i Publikationskontoret annulleres. Kommissionen betaler sagsøgeren et beløb på 2 000 EUR i erstatning. I øvrigt frifindes Kommissionen. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – retlig interesse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 53, 78 og 90 samt bilag VIII, art. 14)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – forpligtelse til uafhængighed og integritet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 11a)

3.      Tjenestemænd – ledig stilling – sammenligning af ansøgernes fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29)

4.      Tjenestemænd – individuel beslutning – forsinket meddelelse – virkninger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

1.      En sagsøger skal godtgøre, at han har en eksisterende og aktuel interesse i annullation af den anfægtede retsakt, og hvis den interesse, som han hævder at have, vedrører en fremtidig retsstilling, skal han godtgøre, at indgrebet i retsstillingen allerede nu er sikkert. For så vidt angår en tjenestemand, der er blevet pensioneret som følge af vedvarende invaliditet, der anses for fuldstændig, inden han anlagde en sag med påstand om annullation af udnævnelsen af en anden tjenestemand i den stilling, som sagsøgeren havde søgt, udgør muligheden for en eventuel genindtræden i tjenesten i medfør af artikel 14 i bilag VIII til vedtægten blot en eventuel begivenhed, hvis indtræden på nuværende tidspunkt er usikker, og som blot afføder en hypotetisk interesse, der er utilstrækkelig til at godtgøre, at hans retsstilling berøres af en manglende annullation af den anfægtede afgørelse. Det påhviler følgelig sagsøgeren at godtgøre, at der foreligger en personlig og aktuel interesse i at anlægge et søgsmål med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse.

Derimod kan en påstand om annullation af en afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til den omtvistede stilling antages til realitetsbehandling, idet han fortsat har en retlig interesse i at få fastslået, at afslaget på hans ansøgning er retsstridigt med henblik på at opnå erstatning for den skade, som han derved kan være blevet forvoldt.

(jf. præmis 70, 72, 74, 76 og 79)

Henvisning til:

Domstolen, 21. januar 1987, sag 204/85, Stroghili mod Revisionsretten, Sml. s. 389, præmis 11.

Retten, 9. februar 1994, sag T-82/91, Latham mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 15, og II, s. 61, præmis 25, 30. november 1998, sag T-97/94, N mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 621, og II, s. 1879, præmis 26 og 27, og 7. februar 2007, sag T-175/04, Gordon mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 33 og 35.

2.      Vedtægtens artikel 11a forfølger formål vedrørende uafhængighed, integritet og upartiskhed, hvilke formål er af grundlæggende karakter. Forpligtelsen i bestemmelsens stk. 2 består for den berørte tjenestemand i at underrette ansættelsesmyndigheden så betids, at den kan træffe passende foranstaltninger afpasset efter sagens sammenhæng, og ikke på forhånd at vige tilbage fra at behandle eller løse denne sag eller med henblik på en sådan behandling eller løsning at udskille de omstændigheder, der kan svække hans personlige interesse. Vedtægtens artikel 11a har følgelig et bredt anvendelsesområde, der omfatter enhver omstændighed, som tjenestemanden – henset til det hverv, han udøver, og sagens konkrete omstændigheder – med rimelighed må indse er af en sådan karakter, at de i andres øjne kan give anledning til tvivl om hans uafhængighed.

(jf. præmis 132)

Henvisning til:

Retten, 9. juli 2002, sag T-21/01, Zavvos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 483, præmis 39, 11. september 2002, sag T-89/01, Willeme mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 153, og II, s. 803, præmis 47, og 12. juli 2005, sag T-157/04, De Bry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 199, og II, s. 901, præmis 33.

3.      Udøvelsen af den skønsmæssige beføjelse, som administrationen råder over ved udnævnelser og forfremmelser, forudsætter, at den omhyggeligt og upartisk undersøger alle relevante forhold i den enkelte ansøgning og nøje overholder de i meddelelsen om ledig stilling opstillede betingelser, hvorfor den skal se bort fra enhver ansøger, der ikke opfylder disse betingelser. Stillingsopslaget udgør nemlig en retlig ramme, som ansættelsesmyndigheden har pålagt sig selv, og som myndigheden skal overholde strengt.

Hvad angår bedømmelsen af en eventuel fejl i valget af en tjenestemand skal en sådan fejl være åbenbar og bør overskride det vide skøn, som ansættelsesmyndigheden råder over, inden for de rammer, der er fastlagt ved meddelelsen om den ledige stilling, ved sammenligningen af ansøgernes fortjenester og ved bedømmelsen af tjenestens interesser. Rettens kontrol bør begrænses til spørgsmålet, om myndigheden, henset til de oplysninger, hvorpå denne har baseret sig med henblik på fastsættelsen af sin vurdering, har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har anvendt sin skønsbeføjelse åbenbart fejlagtigt eller til uvedkommende formål.

Retten kan således ikke sætte sin vurdering af ansøgernes fortjenester og kvalifikationer i stedet for den vurdering, der er foretaget af ansættelsesmyndigheden, når ingen oplysninger i sagen gør det muligt at bekræfte, at den pågældende myndighed ved vurderingen af disse fortjenester og kvalifikationer har begået en åbenbar fejl.

(jf. præmis 155 og 156)

Henvisning til:

Domstolen, 30. oktober 1974, sag 188/73, Grassi mod Rådet, Sml. s. 1099, præmis 26, 38 og 41, 30. maj 1984, sag 111/83, Picciolo mod Parlamentet, Sml. s. 2323, præmis 16, og 4. februar 1987, sag 324/85, Bouteiller mod Kommissionen, Sml. s. 529, præmis 6.

Retten, 13. december 1990, sag T-20/89, Moritz mod Kommissionen, Sml. II, s. 769, præmis 29, 18. september 2003, sag T-73/01, Pappas mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 207, og II, s. 1011, præmis 54, 9. november 2004, sag T-116/03, Montalto mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 339, og II, s. 1541, præmis 65, og 4. maj 2005, sag T-30/04, Sena mod AESA, Sml. Pers. I-A, s. 113, og II, s. 519, præmis 80 og 81.

4.      Det fremgår af vedtægtens artikel 25, stk. 2, første punktum, at enhver afgørelse, der træffes om en bestemt person, straks skal meddeles den pågældende tjenestemand skriftligt. At denne meddelelse forsinkes, udgør dog ikke i sig selv en overtrædelse af den omhandlede bestemmelse, som kan medføre annullation af den anfægtede afgørelse.

(jf. præmis 195 og 198)

Henvisning til:

Retten, 18. marts 1997, forenede sager T-178/95 og T-179/95, Picciolo og Caló mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 155, præmis 28 og 29, 17. november 1998, sag T-131/07, Gómez de Enterría y Sanchez mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 613, og II, s. 1855, præmis 69, og 7. februar 2007, forenede sager T-118/04 og T-134/04, Caló mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 79.