Language of document :

Appel iværksat den 19. februar 2016 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 10. december 2015 i sag T-512/12, Front Polisario mod Rådet

(Sag C-104/16 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Elera-San Miguel Hurtado og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Front populaire pour la libération de la saguia-el-hamra et du rio de oro (Front Polisario) og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-512/12 ophæves.

Der træffes endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som appelsagen vedrører, idet annullationssøgmålet til prøvelse af den anfægtede retsakt, som er anlagt af Front Polisario (»sagsøgeren«), afvises.

Sagsøgeren tilpligtes at betale de af Rådet afholdte omkostninger i første instans og i forbindelse med denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel, har Rådet fremsat flere anbringender, der vedrører retlige fejl.

For det første har Rådet fundet, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at sagsøgeren havde søgsmålskompetence ved Den Europæiske Unions jurisdiktion.

For det andet har Rådet anført, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at sagsøgeren var direkte og individuelt berørt af den annullerede afgørelse.

For det tredje har Rådet kritiseret Retten for at have begået en retlig fejl, idet den støttede annullation på et anbringende, som ikke var blevet fremsat af sagsøgeren, og som Rådet ikke fik mulighed for at forsvare sig imod.

For det fjerde har Rådet gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at Rådet, inden det kunne vedtage den annullerede afgørelse, havde pligt til at undersøge den påvirkning, som aktiviteterne i forbindelse med produktionen af de varer, der er omfattet af den aftale, der var indgået ved den annullerede afgørelse, kunne få på menneskerettighederne for befolkningen i Vestsahara.

For det femte begik Retten en retlig fejl, idet den konkluderede, at Rådet, inden det kunne vedtage den annullerede afgørelse, havde pligt til at undersøge, om der forelå tegn på udnyttelse, i henhold til aftalen, der var indgået ved den nævnte afgørelse, af naturressourcerne i det område af Vestsahara, der er under marokkansk kontrol, som ville kunne være til skade for befolkningen og til skade for deres grundlæggende rettigheder.

Endelig har Rådet gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den traf afgørelse om en delvis annullation af den anfægtede afgørelse, hvilket medførte en ændring af afgørelsens indhold.

____________